23948sdkhjf

Color Lines nye hybrid-færge forsinkes yderligere en uge

Indsættelsen skulle have fundet sted i dag, men er nu programsat til næste fredag, hvor 'Color Hybrid' sender 48 år gamle 'Bohus' afsted til Red Star Ferries

Det var i dag 9. august, at Color Lines premiere med verdens største plug-in hybridfærge ’Color Hybrid’ skulle have fundet sted mellem Sandefjord og Strømstad.

Rederiet meddelte dog fornyeligt, at test og indkøring af rutiner på den banebrydende færge ikke når at blive fuldbragt inden den bebudede premieretur i dag, der længe har været fuldbooket. Indsættelsen er således skubbet yderligere en uge frem til 16. august.

Color Line tog levering af ’Color Hybrid’ fra Ulstein-værftet i Norge 1. august, hvilket også gjorde, at den første udmeldte indsættelsesdato 26. juli måtte aflyses.

’Color Hybrid’ er udrustet med i alt 65 tons batterier svarende til 5 MW, der oplades fra landstrøm i Sandefjord. Dermed kan den første del af overfarten fra norsk side ud gennem Sandefjordsfjorden foregå lydløst og emissionsfrit med ren el-drift. Den store batteripakke kan ifølge rederiet lades på en time.

Nybygningen afløser den 48 år gamle ’Bohus’, der i dansk sammenhæng gennem dens lange historie først har sejlet ud fra Frederikshavn for Sessanlinjen og siden ud fra Grenaa for Europafärjan, Lion Ferry og siden Stena Line.

Color Line har solgt ’Bohus’ til et selskab med relation til Red Star Ferries, som opererer mellem Italien og Albanien med færgen ’Red Star 1’.

Denne har bl.a. en fortid som ’Sandefjord’ på netop Sandefjord – Strømstad-ruten i starten af nullerne. ’Red Star 1’ har ligeledes bl.a. heddet ’Sagafjord’ mens den i en kort periode sejlede mellem Skagen og Moss.

Læs også: Color Line tager levering af ny innovativ dagcruiser

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11