23948sdkhjf

Fem nye redningsskibe i pipelinen

Frem mod 2025 kan fem redningsstationer se frem til en tonnagefornyelse. Gennemsnitsalderen for landets 11 redningsskibe er i dag 27 år

Der kan nu være nye redningsskibe i pipelinen til op til fem redningsstationer mod, som tidligere udmeldt, kun tre styk. Det bekræfter Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse over for Ringkøbing Skjern Dagbladet.

- Det hidtidige udbud blev aflyst i juli, blandt andet fordi der var behov for at foretage en række tekniske ændringer. Ved udsendelse af nyt opdateret udbud er det forventningen, at antallet af fartøjer blandt andet ud fra en operativ vurdering øges fra tre i det hidtidige udbud til op til fem i det nye udbud, oplyser Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse til Ringkøbing Skjern Dagbladet.

Avisen har forfulgt sagen, da Hvide Sande Redningsstation er en af de redningsstationer, der længe har haft et nyt redningsskib på ønskelisten. Konkret for Hvide Sande Redningsstation drejer det sig om en erstatning for den 30 år gamle ’Emile Robin’. Det er dog ikke lykkedes avisen at få klarhed over om den lokale redningsstation er blandt de fem, der kan se frem til en tonnagefornyelse.

Afløsere til Thetis-klassen

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse disponerer løbende de anbefalede anskaffelser eller opgraderinger til Forsvaret i en liste, som opererer med en kort, mellemlang og lang investeringsperiode. De op til fem nye redningsskibe er inden for den korte horisont, hvilket vil sige frem mod 2025.

I det lange perspektiv, hvilket i følge Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse vil sige en horisont på mellem 11 og 15 år, rummer listen ifølge Søfarts oplysninger bl.a. an anbefaling til to nye inspektionsskibe til erstatning for nuværende kapacitet i Thetis-klassen. Den lange horisont betyder imidlertid, at denne specifikke anskaffelse endnu ikke er muliggjort af noget forsvarsforlig.

Gennemsnitsalderen på de nuværende 11 redningsskibe er omkring 27 år. Ældste enhed er ’C.B. Claudi’ fra 1979 på Redningsstation Hanstholm. Fartøjet blev dog gennemgribende renoveret tilbage i 2009 på Assens Skibsværft. Sidste gang der blev tilført nye fartøjer var i perioden 1998 til 2002, hvor Mathis Værft i Aalborg leverede nybygninger til fire redningsstationer.

Læs mere om: FMI
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109