23948sdkhjf

Ziton udvider O&M-kapaciteten

Stort hollandsk jack up-fartøj taget ind på bareboat med købsoption

Det danske offshore vind-rederi Ziton har udvidet flåden med det 2011-byggede og 4.500 t.dv. store jack up-fartøj ’MPI Enterprise’. Fartøjet tages ind på en bareboat charter fra hollandske Vroon, der startede 28. maj og løber frem til 31. marts 2021. Her har Ziton en købsoption på fartøjet, der blot hedder ’Entreprise’ i det danske rederis flåde.

Ifølge Ziton er flådeudvidelsen et led i rederiets strategi om at imødekomme øgede kapacitetskrav i markedet, som er drevet af stadig flere idriftsatte havmølleparker med møller i størrelsesspektret 7 til 10 MW. Zitons flåde er rettet mod O&M, altså operation og vedligeholdelse frem for installation.

– Vi er glade for at ’Enterprise’ nu er en del af vores flåde. Vi udvikler hele tiden vores flåde til, at vi kan være en optimal strategisk partner for vores kunder, og det er tilføjelsen af det her fartøj et konkret eksempel på, udtaler Thorsten Jalk, adm. direktør i Ziton.

Foruden ’Enterprise’, som har en 1.000 ton kran, består Zitons flåde også af jack up-fartøjerne ’Wind Server’, ’Wind’, ’Wind Pioneer’.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125