23948sdkhjf

To store konkurrenter slutter sig til Mærsks digitale platform

De to store containerrederier CMA CGM og MSC har nu sluttet sig til den digitale platform Tradelens, som Mærsk og IBM har udviklet i samarbejde. 

Tradelens er en blockchain-baseret løsning, som samler data om håndteringen af en containers fragt fra A til B på et enkelt sted. Platformen har haft en hård start, fordi andre containerrederier har været skeptiske over, hvorfor de skulle hoppe over på en platform, som ærkerivalen Mærsk er medejer af.

Det er dog gentagne gange blevet fremhævet, at aktørerne ikke har adgang til hinandens data, og at Mærsk ikke skal have noget særligt ejerskab over platformen. Tidligere i år kom det israelske containerrederi Zim med, og nu har verdens henholdsvis andet- og tredjestørste containerrederi – MSC og CMA CGM – altså også taget Tradelens til sig. 

Containerrederiernes deltagelse er afgørende, men der er allerede mere end 100 andre virksomheder i containerbranchen, der bruger Tradelens. Ifølge Mærsk bliver der allerede håndteret flere tusinde dokumenter hver uge, som gør forretningsgangene nemmere for afskibere, speditører, toldmyndigheder, havnemyndigheder og andre, der er inde over en containers rejse fra start til destination. 

Over for Børsen har Mærsks CEO Søren Skou tidligere givet udtryk for, at hvis først et enkelt eller to af de store rederier tager Tradelens til sig, så vil resten også komme. Han åbnede dengang op for, at andre rederier kunne få medejerskab over Tradelens, hvis de tilsluttede sig. 

Læs mere: Skou åbner op for medejerskab i Tradelens

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.205