Et væld af maritime personligheder var mødt frem til årsmødet i torsdags hos Danske Maritime, der blev holdt på Nationalmuseet i København.
Kort før mødet var der generalforsamling, og dagen var samtidig en fejring af foreningens 100 års-jubilæum, som for mange af deltagerne fortsatte i en afsluttende gallamiddag på fortet Trekroner i Københavns Havn. Nogle personer, herunder tre politikere, var på talerstolen, andre holdt sig blandt tilhørerne.