Vordingborg Bugser har udvidet flåden med den 20 tons pæletræk store bugserbåd ’Valdemar’, der er indkøbt fra det norske rederi Borg Maritime. Det nyindkøbte skib bliver den tredje og langt største enhed hos Vordingborg Bugser.
– Vi havde brug for større tonnage med mere trækkraft. ’Loke’, vores hidtil eneste slæber, har kun et pæletræk på syv tons, hvilket er fint til mange havneopgaver. Men vi har på det seneste måttet takke nej til forespørgsler på opgaver – typisk langslæb, som kræver noget mere af skibet, forklarer halvpartsejer og daglig leder i rederiet, Rasmus Juul Tambour, til Søfart.