23948sdkhjf

Nyt Royal Arctic Line-skib søsat i Kina

Royal Arctic Lines nye atlantskib blev søsat torsdag den 28. marts 2019 og skibet skal nu færdiggøres frem mod september. Skibet er næsten 50 meter længere end ’Nuka Arctica’ og kan tage 2.150 containere om bord, hvor ’Nuka Arctica’ kan tage 782.

- Færdiggørelsen af dette skib er et vigtigt skridt på vejen mod den planlagte samsejling med Eimskip, meddeler Royal Arctic Line i en pressemeddelelse.

- Samsejling betyder, at vi sejler hver eneste uge hele året, og til nye havne såsom til Reykjavik, Torshavn og Aarhus. Det giver bedre forbindelser til/fra USA/Canada og Island. Det giver bedre forbindelser til Asien, Europa og resten af verden for Grønlands eksport. Hver uge. Hele året.

Ifølge det grønlandske rederi er det næste vigtige skridt nu godkendelsen fra de islandske konkurrencemyndigheder (ICA), hvorfra Royal Arctic Line forventer en snarlig afgørelse. Indtil da arbejdes der videre på at etablere samsejlingen med start i slutningen af 2019.

Det nye skib skal samsejle med to tilsvarende nybygninger, der er kontraheret af Eimskip. Alle tre skibe bygges ved det kinesiske værft Guangzhou Wenchong Shipyard.

Royal Arctic Line og Eimskip underskrev aftalerne om de tre 2.150 TEU containerskibe i januar 2017. Kontraktprisen pr skib er cirka 32 mio. dollars.

De nye containerskibe får isklasse og bliver designet i henhold til polarkoden. Fartøjerne bliver 180 meter lange, 31 bredde og får en Tier III-motor og ydermere en indbygget scrubber, som reducerer SOx-udledningen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109