23948sdkhjf

DFDS sikret lukrativ brexit-kontrakt trods udskydelse

På trods af, at brexit nu forventes at blive udskudt, holder den britiske regering fast i en aftale med DFDS og Brittany Ferries om ekstraordinære sejladser fra den 29. marts til udgangen af september.

Det skriver Børsen

Aftalen blev indgået for at sikre, at der stadig ville være kapacitet til at fragte medicin og fødevarer til Storbritannien i tilfælde af, at udtrædelsen af EU ville ske uden en aftale om fortsat handel. For DFDS udgør kontrakten 353 mio. kroner og vedrører ruterne Cuxhaven-Immingham, Rotterdem-Immingham samt Rotterdam-Felixstowe.

Hvis det var lykkedes premierminister Theresa May at forhandle en aftale igennem, ville transportministeriet have solgt sin kapacitet på de ekstra sejladser på markedsvilkår. Men den britiske transportminister Chris Grayling sikrede sig ikke, at kontraktens startdato kunne ændres, da aftalen med de to rederier blev indgået i slutningen af december 2018. 

Til gengæld skal storbritannien betale en kompensation på 245 mio. kroner til DFDS og Brittany Ferries, hvis kontrakten bliver ophævet. 

Det britiske Department for Transport venter på udfaldet af et topmøde med EU i slutningen af denne uge, før det eventuelt forsøger at genforhandle kontrakterne med de to rederier. 

Læs også: Ekspert: Her er den virkelige Brexit-trussel mod rederierne

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.235