Mærsk-ledelsen er dumpet udi disciplinen at omsætte en tårnhøj omsætning til en tilfredsstillende indtjening på bundlinjen.
Det står klart efter offentliggørelsen af 2018-årsregnskabet for verdens største containerrederi tidligere i dag. Her kom det frem, at shipping-virksomheden kommer ud af 2018 med et driftsoverskud på de fortsættende forretningsområder på 220 mio. dollars, hvilket er en markant nedgang på ikke mindre end 38 pct. sammenlignet med 2017-regnskabet.