23948sdkhjf

Søfartsstyrelsen snart fuldtallig i Korsør

Søfartsstyrelsen fordeler sig på tre adresser i Korsør fra oktober 2019, hvor kontoret i Valby lukkes
Søfartsstyrelsen rykker til oktober ind i på Caspar Brands Plads 9 i Korsør, hvor styrelsen lejer dele af stueetagen og hele anden sal. Dermed vil alle medarbejderne i styrelsens hovedkontor være på plads i Korsør, oplyser Styrelsen på sin hjemmeside.

Styrelsens nye adresser bliver henholdsvis Fjordvænget 30, Batterivej 7 (tidligere J. Poulsen Shipping) og Caspar Brands Plads 9.

- Det betyder meget for Søfartsstyrelsen, at brikkerne nu er faldet på plads, så vi kan få alle medarbejdere fra hovedkontoret samlet i Korsør. Det at være samlet i Korsør er godt for den daglige drift og for det sociale miljø, og dermed er det godt for vores daglige arbejde for Det Blå Danmark, udtaler Andreas Nordseth, direktør i Søfartsstyrelsen.

Der arbejdes ifølge meddelelsen fortsat på en langsigtet plan om, at Søfartsstyrelsens blivende domicil bliver på henholdsvis det nuværende Driftscenters grund og på Batterivej 7.

Oprindelig var det meningen, at Søfartsstyrelsen skulle flytte ind i Glasværket i Korsør, men planen faldt på gulvet som følge af uenighed om ombygning, oplyste styrelsen i februar sidste år.

Læs også: Søfartsstyrelsen: Ny plan for hovedkontor på tegnebrættet

​​​Søfartsstyrelsen har haft hovedkontor i Korsør siden november 2017. Udflytningen til Korsør er led i udmøntningen af regeringens plan Bedre Balance fra oktober 2015 om udflytning af statslige arbejdspladser.

Søfartsstyrelsen har ca. 300 medarbejdere, hvoraf omkring 190 arbejder i hovedkontoret. De øvrige arbejder på Fyn, i Jylland og i Grønland og på Færøerne.

Læs også: Dyr ombygning kostede Søfartsstyrelsen nyt hovedkontor
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141