23948sdkhjf

Beskedent ratefald frem mod kinesisk nytår

Den seneste opgørelse af Shanghai-indekset, der følger priserne for containerfragt fra Shanghai til 15 nøgledestinationer verden over, endte i et lille fald. 

Opgørelsen er den sidste, inden store dele af den kinesiske industri er lukket ned i denne uge på grund af det kinesiske nytår. Forinden har aftagere over hele verden opbygget et varelager at stå imod med, og sidste år sendte manglende efterspørgsel umiddelbart efter det kinesiske nytår containeraterne mod bunden. 

I år er faldet så småt startet allerede inden det kinesiske nytår. Det samlede indeks faldt med 11 point til 934,44 point. Ruten til Nordeuropa forblev uændret i 960 dollar pr. TEU, imens ruten til Middelhavet steg med fem dollar til 962 dollar pr. TEU. 

Til USA faldt raterne dog. Til østkysten var der tale om et fald på 83 dollar til 3054 dollar pr. FEU, imens raterne til vestkysten faldt med 46 dollar til 1993 dollar pr. FEU. 

Mediet The Loadstar henviser til, at raterne til USA sidste år faldt med mere end 20 pct. umiddelbart efter det kinesiske nytår. I år kan dog blive anderledes, fordi vi nærmer os tidsfristen for en handelsaftale mellem USA og Kina. 

Dermed er der endnu en gang udsigt til, at en lang række kinesiske varer vil blive pålagt straftold. Det kan medføre en kustigt øget efterspørgsel efter containerslots, som kan være med til at holde hånden under spotraterne efter dette års kinesiske nytår, vurderer Phillip Blumenthal, direktør i Freightos Baltic Index over for The Loadstar. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079