23948sdkhjf

Politi går efter shipping-CEO i 'Stellar Daisy'-efterspil

I Korea har det maritime politi nu anmodet om en arrestordre på Kim Wan-joong, der er formand og CEO i Polaris Shipping.

Sigtelsen lyder på uagtsomt manddrab, skriver det koreanske nyhedsbureau Yonhap.

Læs mere om 'Stellar Daisy's forlis

Tørlastforlis: 22 frygtes druknet

Genoptager jagten på forlist tørlastskib

Selskab bag forlist tørlastskib under beskydning

Kompensation til 'Stellar Daisy'-efterladte

Endnu et dramatisk forlis - med lang forhistorie

Anmodningen er en del af efterspillet i sagen om den ombyggede VLOC 'Stellar Daisy', der sank i det sydlige atlanterhav den 31. marts 2017 og tog 22 besætningsmedlemmer med sig. Polaris Shipping opererede skibet, der ifølge en af de to overlevende var begyndt at slå revner i skroget. 

Ifølge Splash vil også Polaris' chef for maritime affairs blive anholdt, ligesom en inspektør fra det koreanske klasseselskab Korean Register og to ansatte fra et privat survey-firma. 

Sigtelserne går på, at ombygningen af skibet, der oprindeligt blev bygget som et enkeltskroget tankskib i 1992, var ulovlig, at inspektionen fra Korean Register var utilstrækkelige, og at dokumenter fra de to surveyor'e blev forfalskede. 

Imens er Ocean Infinity blevet hyret til at finde vraget fra 'Stellar Daisy', der forsvandt fra havets overflade omtrent 2500 sømil ud for Uruguay. 

260.000 t.dv. store 'Stellar Daisy' var på vej fra Brasilien til Kina med en last malm, da forliset indtraf.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172