Endnu et dramatisk forlis - med lang forhistorie
SØFART KOMMENTAR: Har man lært af fortidens synder i bulksektoren - eller var ’Stellar Daisy’s forlis
bare en note i et lang appendix?
Fortidens spøgelser
Der er ingen klare konklusioner på, hvorfor den sydkoranske VLOC’er (Very Large Ore Carrier) ’Stellar Daisy’ forliste i Sydatlanten 31. marts. De to eneste overlevende besætningsmedlemmer har ifølge diverse rapporter meldt ud, at skibet havde revner i skroget. Hvis det var tilfældet, er det jo ingen kunst at regne ud, hvad der skete, da skibet først stod til søs. Det anstrengte stål i en ombygget enkeltskroget VLCC’er fra 1992 kunne ikke længere tåle mosten af tung malm. Og så knækkede filmen. Bogstaveligt talt. Som det er sket så mange gange før. Der kan være tale om andre årsager. Udviklingen af ertsgasser fra malm i lastrum har f.eks. før ført til voldsomme eksplosioner, der har sendt bulkskibe til bunds på få øjeblikke. Men det tyder meldingerne omkring det aktuelle forlis ikke på. Besætningen havde øjensynligt tid til at se tingene udvikle sig meget uheldigt i et vist omfang - og til at udløse såvel flåder som redningsbåde. De to overlevende filippinske besætningsmedlemmer var imidlertid de eneste ud af en besætning på 24, der havde held til at redde livet. Otte sydkoreanere og 14 filippinere forsvandt med ’Stellar Daisy’ i dybet ud for Uruguay. Med en værdifuld last af jernmalm fra Brasilien til Kina, hvor befragterne i et for operatørerne presset bulkmarked havde fundet en formentlig billig mellemvej med det gamle ombyggede tankskib - i forhold til mere moderne og sikrere type skibe. Det kan man så vist kun gisne om. Og næppe bevise. Men sandsynlighedsfaktoren synes rimelig stor i dette tilfælde. Ulykken kunne jo i sagens natur godt være sket med et andet skib. Men det er meget tankevækkende, at man alene i 1990 - to år før ’Stellar Daisy’ blev bygget - kunne notere forlis af hele 20 bulkcarriers på verdensplan. Og i 1991 24 af slagsen. Sammenlagt omkom 248 søfarende ved de lejligheder. Og listerne er før det ikke meget kortere. Det ansete amerikanske klassifikationsselskab American Bureau of Shipping konkluderede senere, at alle detekterbare forlis kunne tilskrives: ”Klar sammenhæng med svage konstruktioner i lastrummene”. Et 1992-bygget japansk VLCC tankskib var måske nok lidt kraftigere i strukturen, men det er altså 25 år siden, det hejste flaget. Det er længe for et skib at holde skroget sammen, med de hundreder af tunge laster, der er pumpet ind eller dumpet hårdt ned i det. Særligt fordi det ikke var forudbestemt til at holde til den notorisk hårde behandling, malmlaster udsætter bulkskibe for. ’Stellar Daisy’ var måske endda forudbestemt til sin skæbne. Den kunne efter 2005 ikke bruges som enkeltskroget VLCC’er, da man derefter krævede, at alle tankskibe havde dobbeltskrog. Så den blev ombygget - sammen med fem søsterskibe. Der i øvrigt alle stadigt sejler. Men er en enkeltskroget VLCC’er bedre egnet som enkeltskroget malmskib? Der typisk er den trade som store skibe som ’Stellar Daisy’ gør sig i. Afskiberne forsikrer, at skibet skam blev lastet korrekt (forsigtigt) før den sidste afgang. Men de står jo heller ikke på mål for, hvordan det er blevet lastet de 25 forudgående afgange. Og så dukker revnerne i omgangen med den type skibe op. Og ifølge to filippinske overlevende altså også på ’Stellar Daisy’. Og hvis de revner, var der... Hvorfor fik skibet så lov at sejle? Hvem svigtede i den proces? 22 søfarende anno 2017 kan slutte sig til ovennævnte 248 fra 1990/1991 - og utalte andre før og siden.
BREAKING