Folketinget sender søværnet på langfart
Danske orlogsskibe skal hvert år udstationeres i NATO-flådestyrker. Den første mission er bevogtning af Frankrigs hangarskib, der deltager i flyoperationer over Syrien og Irak. Det civile mål er sikrere sejlruter
Det danske bidrag
Usikre tider
Migranter
En dansk fregat vil slutte sig til den franske flådes flagskib, hangarskibet ’Charles de Gaulle’ et sted i Middelhavet eller Det Indiske Ocean i slutningen af februar 2019. Det skal ske på en mission, der vil vare til midten af maj. Den franskledede eskadre skal levere flystøtte til "Operation Inherent Resolve", der bekæmper Islamisk Stat i Syrien og Irak. Hangarskibsgruppen skal tillige yde indirekte støtte til henholdsvis NATO’s "Operation Sea Guardian" i Middelhavet og "Combined Maritime Forces" i Adenbugten, Det Arabiske Hav og Den Persiske Havbugt (Golfen). Det er den første mission inden for en ny ramme uden udløbsdato, som får grønt lys fra Folketinget den 5. februar. Her vedtager et bredt flertal regeringens forslag om udstationering af orlogsskibe i op til 12 måneder i andre NATO-landes flådestyrker. Formålet er samtræning med andre flådestyrker og beskyttelse af skibstrafikken. Med den kommende aftale vil Søværnet skulle bidrage med følgende: 1) En fregat af Iver Huitfeldt-klassen eller et fleksibelt støtteskib af Absalon-klassen inklusiv helikopter med en samlet besætning på op til cirka 160 personer. 2) Et inspektionsskib af Thetis-klassen inklusiv helikopter på op til cirka 90 personer. Dertil kommer stabs- og forbindelsesofficerer. Endelig indgår cyberkapaciteter i det danske bidrag. Den største trussel i den franske mission er ifølge Forsvarets Efterretningstjeneste nemlig cyberspionage og cyberkriminalitet. Risikoen for terrorangreb ud for Libyen, Egypten og Yemen vurderes som middel. Den danske fregat får lov at skyde om nødvendigt for at forsvare hangarskibsgruppen og andre - som det forklares - "støttende forsynings- og overvågningsenheder". Den danske fregat får en væsentlig opgave med at koordinere og kontrollere luftrummet og koordinere trafikken med kampfly. Operationsområdet for den franske slagstyrke på omkring otte skibe og undervandsbåde er rundt om Mellemøsten. Videre er der stadig risiko for pirater ved Afrikas Horn, borgerkrig i Yemen og spænding omkring Iran. Der er ikke besluttet andre missioner, men forsvaret forbereder at deltage i en amerikansk hangargruppe i 2020. På længere sigt kan der blive tale om deltagelse i en britisk hangarskibsgruppe. Fuldmagten omfatter også Østersøen, Atlanterhavet, Guineabugten og Sortehavet. - Det primære formål for de danske flådebidrag vil være samtræning og samsejlads med NATO-allierede og øvrige partnere. Derigennem styrker vi særligt søværnets evne til at indgå i komplekse maritime operationer og samarbejder, siger udenrigsminister Anders Samuelsen (LA). - Samtidig styrker vi de forsvarspolitiske relationer til en række af vores vigtigste NATO-allierede. - I mere usikre tider er det vigtigt at vise, at Danmark ikke kun har evnen, men også viljen, til at bidrage til den globale maritime sikkerhed sammen med tætte allierede. Den frie sejlads gavner alle, ikke mindst en handels- og søfartsnation som Danmark, pointerer Anders Samuelsen. Dansk Folkeparti er bekymret for, at fregatten skal samle nødstedte, irregulære migranter op, som så kan få asyl i Danmark. De vil blive sat i land et sikkert sted, forsikrer forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V). Håndteringen af nødstedte vil blive fastlagt i et missionsspecifikdirektiv, som er så hemmeligt, at kun folketingsmedlemmer, der er medlem af udenrigsnævnet, kan få lov at læse det.
BREAKING