KRONIK: Følger sikkerheden med nye skibe og nyt design?

Ugens kronik er skrevet af Kurt Rye Damkjær, kaptajn og COO, Survery Association



















Keine Hekserei - nur Behändigkeit









Fokus har manglet













Historien gentager sig









At sikkerheden til søs, og det gælder både for mennesker, miljø og skibe, er en blandet pose bolsjer, kan man nemt forvisse sig om, ved at se på de forskellige og mange statistikker, som forsøger at kaste lys over udviklingen. Mon ikke mange af os har en opfattelse af, at det går lidt bedre? Sådan kan det nemt se ud, hvis man nøjes med at se på de spektakulære uheld. Det er længe siden vi, i hver fald på vore kyster, har set grundstødte, brændende og svært beskadigede skibe og søfugle smurt ind i lækket olie. Vores hukommelse er kort og det fører nemt til den kortslutning, at her går det godt. Det betyder ikke, at uheldene ikke er der og at ulykkerne ikke sker. Hvad lærer vi af dem, ulykkerne, og husker vi at bruge læren når vi taler om fremtidens skibe og design, hvad nu enten de kommer under overskriften autonome eller ubemandede skibe? I debatten om fremtidens skibe, hvor de autonome og ubemandede fylder mest, har det været fremført, at man ved at tage mennesket - og dermed den menneskelige faktor - ud af sammenhængen, ville man eliminere de menneskelige fejl. Da de menneskelige fejl eller the human factor som bekendt er årsagen til langt størstedelen af ulykkerne til søs, er det vanskeligt ikke at se det besnærende i argumentet. Spørgsmålet er, om vi ikke tidligere har set samme eller lignende argumenter. Måske ikke i så omfattende form som nu, hvor vi taler om det samlede skib, men for enkelte komponenter, som skulle gøre det hele meget sikrere, men hvor det modsatte er sket, i komponenternes barndom. Helt oplagte eksempler er først den almindelige radar og siden ARPA radaren, i begge tilfælde nyt udstyr som kom til at lægge navn til først radar og siden ARPA-assisterede kollisioner. Ingen ville i dag undvære radaren og ARPA’en. Var de to stykker udstyr først blevet udviklet med en standardiseret brugerflade og var operatørerne blevet ordentligt trænede i anvendelse og ikke mindst udstyret begrænsninger, er jeg sikker på, at vi aldrig ville have hørt om de udstyrsassisterede hændelser. Standardisering af brugerfladen vil begrænse producenternes frihed og dermed konkurrencen vil mange nok mene. Det er rigtigt, men er det ikke en ringe pris at betale for at sikre at ny teknik virkelig bidrager til sikkerheden som det var hensigten. Brugerfladen er i den sammenhæng en af flere faktorer, andre er holdbarhed og kvalitet, hvor det hurtigt bliver et spørgsmål om at producere det billigste udstyr og ikke udstyr til en bestemt standard. Træning af operatørerne er typisk noget, som man først har erkendt vigtigheden af, når uheldene er sket og en hel maritim verden har underet sig i IMO. Nyeste eksempel er ECDIS, og så kan historien gentage sig! Man taler og taler, IMO’s væsentligste kompetence, om alt mellem himmel og jord, og hokus pokus en dag er der et "model course", som ikke er bindende, men blot vejledende omkring de emner, der bør undervises og trænes i. Brugerfladerne er overladt til producenterne og kurserne til de mest kreative hjerne, læs; de som kan lave det korteste kursus og som den berømte prik over "i" klassegodkendt. Det ligner et reguleret marked, men den eneste regulering der er, er markedskræfterne, og de fungerer på det maritime område ligeså godt eller dårligt, alt efter temperament og indsigt, som på bankområdet. Indledningsvis spurgte jeg om "Sikkerheden kan følge med udviklingen i nye skibe og nyt design"? Det mener jeg ikke, der er noget til hinder for, men det kræver en langt mere systematisk tilgang til design, opbygning af operatørens grænseflader til udstyret, udstyrs standardisering og ikke mindst operatørens uddannelse og videre uddannelse. Først da er kejseren klædt rigtig på.