Cadeler går ind i 2026 med en ordrebog, der rækker til 2030.
Alligevel forudser adm. direktør Mikkel Gleerup to roligere år i 2027 og 2028, hvor rederiet skal konkurrere om flere af de opgaver, der skal fylde en flåde på 12 installationsfartøjer i 2027.
Ordrebogen er vokset fra 2,39 mia. euro ved udgangen af september til 2,89 mia. euro den 20. november. Ud af den samlede ordrebog ligger 780 mio. euro inden for de næste 12 måneder, mens resten falder senere.