23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Maersk Drilling sælger oplagt rig

Den aldrende jack up-rig 'Maersk Giant' er solgt til en Australsk køber, oplyser Maersk Drilling

Maersk Drilling har solgt den 1986-byggede jack up-rig 'Maersk Giant', der igennem længere tid har været lagt op i Esbjerg. 

Det oplyser Maersk Drilling i en pressemeddelelse.

Der er ikke navn på køberen, som bliver betegnet som en "uafhængig australsk-baseret" operatør inden for olie og gas, som forventer at bruge riggen til operationer i Australien.

Handelen forventes lukket inden udgangen af året.

- Salget er en del af vores flådeoptimeret i trit med vores strategiske prioritering af at holde en flåde af moderne fartøjer af høj kvalitet, siger Jesper Ridder Olsen, CFO of Maersk Drilling, i meddelelsen.

Han fortsætter:

- På grund af de begrænsede perspektiver for 'Maersk Giant' mener vi, at et salg skaber den højeste værdi for aktionærerne.

I 2015 ophuggede Maersk Drilling den 1984-byggede 'Maersk Endurer', og i 2016 blev den 1986-byggede 'Maersk Guardian' omdannet til beboelsesrig. 

BREAKING
{{ article.headline }}
0.16