23948sdkhjf

Tankskib kollideret med fregat i Norge

137 personer er evakueret fra fregatten 'Helge Ingstad', der kolliderede med en råolietanker i nat

For fire dage siden jagtede den norske fregat 'Helge Ingstad' ubåde i den storstilede Nato-øvelse Trident Juncture. Og i nat var den tæt på at synke efter en kollission med den isklassede aframax 'Sola TS'.

Det skriver NRK

Kollissionen blev rapporetet kl. 04.03 ud for Stureterminalen nord for Bergen. 'Sola TS' afgik fra terminalen kl 03.55 med 625.000 tønder råolie om bord, og en slæbebåd har også været indblandet i kollissionen. Der er endnu ikke oplysninger om, hvorfor de tre skibe stødte sammen. 

'Helge Ingstad' mistede dog manøvreevnen og drev på land med 137 personer om bord. Heraf har otte pådraget sig lettere skader, og samtlige personer blev hurtigt evakueret, da der i de efterfølgende timer var overhængende fare for, at fregatten ville synke. 

I en pressemeddelelse udsendt af den norske havarikommission kl 09.30 bliver faren for synkning afblæst. Fregatten, der var på vej hjem til Sjøforsvarets hovedbase Haakonsvern efter Nato-øvelsen, bliver nu slæbt væk fra Stureterminalen og ind til land. 

Samtlige 23 besætningsmedlemmer på 'Sola TS' er uskadte. Ifølge NRK er der lækket 10.000 liter helikopterbrænstof fra tankskibet, men der skulle ikke være yderligere risiko for lækage. 

'Helge Ingstad' tilhører Fridtjof Nansen-klassen og er bygget på Nevanitia-værftet i Spanien i 2009. Den er 134 meter lang og har en normal besætning på 132 personer. 

'Sola TS' er bygget i 2017 på Deawoo-værftet i Sydkorea. Den er 249,9 meter lang og har en kapacitet på 112,700 t.dv. Den sejler for rederiet Tsakos Energi Navigation (TEN).

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.142