Skibsmæglerfirmaet og Rederiet C.K. Hansen grundlagde i 1883 Rederiet Dannebrog.
Som korresponderende reder var C.K. Hansen frem til 1967 synonymt med Rederiet Dannebrog, og blev betragtet som et rederi.
Selskaberne havde i starten hovedsæde på Esplanaden, og her var skibsreder A.P. Møller i perioden 1904-1912 befragtningschef i C.K. Hansen, indtil han som bekendt fortsatte på egen hånd efter stiftelsen af Dampskibsselskabet af 1912.