23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Ny rapport: Ingen klimagevinst ved LNG

LNG som drivmiddel hjælper ikke klimaet, skriver Transport & Environment på baggrund af ny rapport

Hvis det handler om at begrænse udledningen af drivhusgasser, er LNG som drivmiddel ikke løsningen. 

Sådan lyder det fra NGO'en Transport & Environment. I en ny rapport fastslår organisationen, at det samlede udslip af drivhusgasser ved at bruge LNG ikke adskiller sig nævneværdigt fra andre brændstoftyper, hvis man medregner hele kæden fra udvinding til anvendelse. Det skyldes særligt, at der slipper methan ud ved udvinding, ved bunkering og ved afbrænding.

- Nylig forskning viser, at udledningen af methan fra udvindingen af LNG har været stærkt undervurderet – med op til 60 pct., skriver Transport & Environment i en sammenfatning af rapporten. 

For shippings vedkommende vil udslippet af drivhusgasser ved LNG ligge imellem 12 pct. under og ni pct. over udslippet for skibe, der er sejler på marine gasolie (MGO).

Læs også: Shell bag første skib-til-skib LNG-bunkring i Rotterdam

Organisationen tilføjer, at udslippet af drivhusgasser fra LNG kan vise sig at være værre end de ovennævnte tal, der er baseret på "centrale" data og ikke den nyeste forskning.

- Fordi methan er en meget potent og hurtigtvirkende drivhusgas, vil en eventuel fordel ved LNG først materialisere sig adskillige årtier ude i fremtiden. Langt efter, at EU skal være fossilfrit, skriver Transport & Environment med henvisning til, at EU i forbindelse med Paris-aftalen har forpligtet sig til at nedbringe sin udledning af drivhusgasser med mindst 80-95 pct. i 2050.

Den samlede rapport fra Transport & Environment kan læses her.

SØFART TEMA: Røgrensning og alternativ bunker Se tema
BREAKING
{{ article.headline }}
0.156