Selv om ’Hammershus’ på flere områder er bygget til at opfylde minimumskravene i kontrakten med staten, kan nybygningen dog ikke beskrives som skrabet eller simpel.
Det gælder i særdeleshed under hoveddækket, hvor det særligt er to parametre, som er bestemmende for en række af de tekniske valg; Dels reglerne i SRtP (Safe-Return-to-Port), hvor ’Hammershus’ blot er det tredje skib under dansk flag, der opfylder de krav - og dels bestræbelserne på at bygge et energieffektivt skib.