23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Danelec og Inmarsat sammen om ny datatjeneste

Ny tjeneste skal gøre det nemmere at følge skibets aktuelle tilstand fra land

En ny tjeneste ved navn Fleet Data skal gøre det nemmere at følge med i og analysere data fra skibe, også selvom de sejler i fjerne verdensdele langt fra en ordentlig internetforbindelse.

Fleet Data er blevet til i et samarbejde mellem satelit-udbyderen Inmarsat og den danske virksomhed Danelec Marine. De to parter annoncerede et strategisk samarbejde på SMM-messen i Hamborg tidligere i denne uge. 

Systemet indsamler data fra skibets voyage data recorder og andre datakilder, og sender dem via satelit til en cloud-tjeneste, der koster en dollar om dagen at abonnere på. 

I Danelec ser CEO Hans Ottosen for sig, at shipping snart vil tage mulighederne i internet of things (IoT) til sig.

- Det kritiske element i ethvert IoT-system er tilgængeligheden af præcis data i høj kvalitet igennem pålidelige og billige forbindelser fra fjernt placerede maskiner, udstyr og systemer, forklarer han i en pressemeddelelse.

- Det er som regel ikke et problem på land, men det er en enorm forhindring for skibe til søs. Det er derfor, at shippingbranchen har været relativt langsom til at tage imod IoT-revolutionen.

En undersøgelse fra Inmarsat viste tidligere i år, at de primære faktorer for shipping-branchens omfavnelse af IoT er udsigterne til øget effektivitet i operationen, miljømæssige reguleringer og sikkerhed.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.141|instance-web03