23948sdkhjf

Limfjords-havne skuffede over finanslovsudspil

En uddybning af sejlrende i Limfjorden kan ikke finansieres med de midler, der er afsat i regeringens udspil til næste års finanslov

I de vestlige Limfjords-havne var der store forhåbninger op til præsentationen af regeringens finanslovsudspil i fredags. 

En uddybning af sejlrenden står højt på ønskelisten, eftersom mange skibe må sejle til ind til byer som Struer med halv last for ikke at gå på grund. Det går ud over de økonomiske gevinster ved søfragt, og en uddybning af sejlrende med en meter har derfor stået højt på ønskelisten gennem længere tid i både havne og kommuner. 

Det lokale folketingsmedlem Thomas Danielsen (V) har da også arbejdet for en dybere sejlrende. Over de kommende år er der afsat ca. 20 mio. kroner til arbejdet, som dog forventes at koste 65 mio. kroner.

- Det er jo det rene paradeforslag. For vi kan jo se, at 20 mio. kroner overhovedet ikke vil slå til for at få Limfjorden uddybet, siger Struers borgmester Niels Viggo Lynghøj (S), til TV2 Nord.

Frustrationen overrasker Thomas Danielsen.

- Lige nu har jeg fået skaffet et meget stort beløb til Limfjorden i forhold til det her uddybningsprojekt, og så synes jeg, at man skal lade de penge komme ud og arbejde, i stedet for at sige at man ikke kan bruge de penge til noget, siger han til TV2 Nord.

De vestlige limfjordskommuner holdt lørdag møde med Kystdirektoratet for at blive klogere på, hvad der nu skal ske med uddybningen. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079