23948sdkhjf

Medie: Mærsk har stor organisationsændring på vej

Der er større forandringer på vej i Mærsk, skriver Shippingwatch. Mærsk afviser at kommentere på rygterne.

En større ændring i organisationen er på vej i Mærsk-koncernen. Det skal blive en foreløbig afslutning af de seneste års arbejde med at give det gamle konglomerat en ny identitet med fokus på transport.

Det skriver Shippingwatch på baggrund af oplysninger fra "en række velinformerede kilder". 

Mærsk-koncernens ledelsesgruppe skulle angiveligt have lagt sidste hånd på planen på koncernens ledelsescenter Rolighed i Skodsborg. De bærende kræfter i arbejdet har ifølge mediet været Mærsk-CEO Søren Skou, COO Søren Toft og APM Terminals-CEO Morten Engelstoft. 

Søfart har bedt Mærsk om at forholde sig til informationerne. Gruppen afviser at kommentere på rygter, men har sendt følgende udtalelse:

- Mærsk er i gang med en transformation, der vil tage 3-5 år at fuldføre. Transformationen vil integrere vores container- og logistikforretning i ét fokuseret selskab, imens vi finder separate løsninger for vores energiforretning. 

- Vi har gjort markante fremskridt inden for energi, hvor vi har fundet solide, strukturelle løsninger for Maersk Oil og Maersk Tankers og for nyligt annonceret beslutningen om at børsnotere Maersk Drilling som et selvstændigt selskab. 

- Inden for containerlogistik gør vi gode fremskridt med integrationen af vores transport- og logistikforretninger, herundder integrationen af Hamburg Süd, synergier mellem APM Terminals og Maersk Line og også integrationen af support-funktioner på tværs af de forskellige brands.

- Fremadrettet vil integrationen på tværs af vores transport- og logistikforretninger fortsætte som en del af arbejdet med at implementere vores strategi.

Sidste gang, Mærsk bebudede massefyringer, var i 2015. Har blev det varslet, at 4000 medarbejdere ud af den landbaserede stab på 23.000 skulle afskediges frem mod 2017. Begrundelsen var dengang digitalisering og ændringer i organisationen. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078