23948sdkhjf

Kaptajn bekræfter: 'Pantelena' blev kapret af pirater

Besætning på tankskibet 'Pantelena' blev holdt indespærret i ni dage, fortæller skibets kaptajn ifølge georgisk medie efter løsladelse

I ni dage var den russisk/georgiske besætning på produkttankeren 'Pantelena' indespærret i en kahyt, efter at skibet blev kapret af pirater den 14. august. 

Det fortæller den georgiske kaptajn ifølge Tradewinds til georgisk stats-tv. 

AIS-signalet forsvandt efter kapringen, men det 10.700 t.dv. store 'Pantelena' blev spottet ud for Congo i torsdags. Ifølge Centre Regional de la Securite Maritime de l'Afrique Centrale (CRESMAC) havde skibet dog mistet signalet på grund af utilstrækkeligt teknisk udstyr. 

Kaptajnen forklarer ifølge Tradewinds, at en assistent var ved roret, da kapringen skete. Assistenten blev truet med skydevåben, hvorefter besætningen blev gelejdet ind i en kahyt. 

- Piraterne gjorde ikke besætningen fysisk fortræd og gav dem mad og vand fra tid til anden, siger kaptajnen. 

Besætningen, der bestod af 17 georigiere og to russere, blev løsladt den 23. august. Der er dog ikke nærmere forlydender om, hvordan løsladelsen fandt sted.

'Pantelena' er 121 meter langt og flaget i Panama. Skibet tilhører det græske rederi Lotus Shipping Company Ltd.

Læs mere: 21 meter langt tankskib forsvundet ud for Gabon

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109