23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Rederier: Alle skrotværfter skal have en chance

EU-Kommissionen forventer at godkende nogle få skrotværfter mere, inden nye regler træder i kraft ved årsskiftet. Tiden er ved at løbe ud, mener Danske Rederier












Læs også:Miljøminister blåstempler kontroversiel ophugningspraksis



















Forhold forbedret























26 ansøgere



















Fra årsskiftet må EU-flagede skibe kun sendes til ophugning på skrotværfter, som er med på den europæiske liste over godkendte ophugningsfaciliteter. Men indtil videre er kun 21 europæiske ophugningsfaciliteter på listen, og det er alt for lidt, mener Danske Rederier. Rederierne frygter, at der ikke vil være tilstrækkelig ophugningskapacitet til rådighed, når EU’s skibsophugningsforordning træder i kraft 1. januar. Problemet er forstærket af, at de kinesiske myndigheder har indført et stop for import af udtjente skibe til skrot. Danske Rederier kritiserer på den baggrund EU-Kommissionen for at være for langsom til at optage skrotværfter uden for Europa på EU-listen. - Auditeringen af ikke-europæiske værfter er blevet udsat gentagne gange, og tiden er ved at løbe i forhold til årsskiftet. Det er ganske enkelt en uacceptabel proces, siger Maria Skipper Schwenn, direktør i Danske Rederier. Hun understreger, at det for rederierne handler om at forbedre forholdene i ophugningsindustrien, som især i Sydasien er præget af voldsomme problemer med miljø og sikkerhed. - Her skal vi bruge EU’s skibsophugningsforordning som et stærkt værktøj til at støtte den positive udvikling, som vi oplever på visse faciliteter i Alang, Indien. Derfor forventer vi, at Kommissionen lever op til sit ansvar og får foretaget den grundige og uvildige auditering af de faciliteter, som har søgt om at komme på listen, siger Maria Skipper Schwenn. For et par år siden begyndte Mærsk at sejle skibe til ophugning i Alang. Beslutningen mødte kraftig kritik fra bl.a. NGO’er, men den danske rederigigant forsvarede sig med, at en række værfter i Alang har investeret massivt i at forbedre forholdene, så de kan blive godkendt af EU. - Med de standarder, der i dag er på de mest opgraderede faciliteter, har jeg svært ved at forestille mig, at de ikke opfylder forordningens krav. Alle værfter i verden skal have en fair chance uanset geografi, ellers kunne denne proces anses for at være ren protektionisme, siger Maria Skipper Schwenn. Om beachingværfter også bør komme med på EU-listen, ønsker direktøren ikke at svare direkte på: - Jeg skelner ikke mellem beaching eller ikke beaching. Dårlig ophugning kan foregå alle steder i verden. Det afgørende er, at man anvender udstyr og metoder, der bevirker, at man opfylder kravene. Alle faciliteter, der opfylder kravene, skal kunne komme på listen, siger hun. De europæiske redere har vurderet, at der på EU-listen kun er ophugningskapacitet til 300.000 LDT (Light Displacement Tonnage) om året, mens behovet er 2,5 mio. LDT. NGO’en Shipbreaking Forum mener dog, at den reelle kapacitet på de europæiske skrotværfter er omkring 1 mio. LDT, hvilket er det mere end dobbelte af behovet i 2017. En EU-talsperson oplyser til Søfart, at Kommissionen indtil videre har modtaget 26 ansøgninger fra skrotværfter uden for EU om at blive optaget på listen. Ansøgerne er fordelt på 12 indiske, 8 tyrkiske, 4 kinesiske og 2 amerikanske værfter. Heraf er der i de seneste måneder udført inspektioner på tre ophugningsfaciliteter uden for EU fordelt på to tyrkiske og ét amerikansk skrotværft, oplyser Kommissionen. - Kommissionen gør en stor indsats for at afslutte vurderingen af verserende ansøgninger fra ophugningsfaciliteter i tredjelande med henblik på deres mulige inkludering på EU-listen forudsat at de overholder EU’s skibsophugningsforordning. Det forventes, at nogle få faciliteter kan blive inkluderet på EU-listen inden udgangen af 2018, skriver talspersonen. Til det siger Maria Skipper Schwenn: - Vi forventer naturligvis, at Kommissionen leverer sin del af arbejdet og sørger for, at der pr. 31. december 2018 er en anvendelig liste, der ikke udelukker faciliteter pga. geografisk beliggenhed eller afspejler en protektionistisk tankegang omkring europæiske faciliteter.
BREAKING
{{ article.headline }}
0.141