Repsol Norge har valgt at forlænge kontrakten med 'Esvagt Corona' frem til udgangen af august 2019.
Til den tid vil 'Esvagt Corona' have betjent Yme-feltet i fem år.
- Forlængelser er udtryk for, at vi leverer den kvalitet, kunden forventer, siger Ib Hansen, kommerciel chef hos Esvagt, i en pressemeddelelse og fortsætter:
- Det glæder os, at Yme-feltet også fremover skal producere, og det glæder os, at vi igen bliver betroet ansvaret som partner.
'Esvagt Corona' er bygget i 2004, har en længde på 44 meter og er ifølge norsk regulering godkendt som standby- og redningsfartøj for op til 250 personer.