23948sdkhjf

Håb for containerrater efter lille fald

Trods et beskedent fald i Shanghai-indekset er der håb for resten af 2018

Efter flere uger med fremgang endte den forgangne uge med et beskedent fald i Shanghai-indekset på to poin. 

Shanghai-indekset er sammensat af priserne på at fragte en TEU fra Shanghai til 15 af de største destinationer verden over. Trods faldet til 891,83 point fra 893,88 ugen forinden ligger niveauet stadig over niveauet på samme tid sidste år.

I modsætning til tiden umiddelbart efter højsæsonen sidste år, ser en afgørende faktor dog ud til at være anderledes i år, hvor containerrederierne rammer en periode med lavere efterspørgsel efter højsæsonen. 

Ifølge mediet The Loadstar er der i år en lille udsigt til, at containerrederierne har tænkt sig at mindske udbuddet af slots. En manøvre, der med sit fravær sidste år sendte raterne i bund. 

Blandt andre har rederiet OOCL bebudet, at det sløjfer to rejser til Nordeuropa for at imødekomme den lavere efterspørgsel i tiden efter den kinesiske nationaldag, ligesom to rejser til Middelhavet også bliver aflyst. 

I den forgangne uge var det særligt ruterne til den amerikanske østkyst, der var med til at trække det samlede indeks op, imens ruterne til Nordeuropa faldt fra 948 dollar til 928 dollar pr. TEU.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11