23948sdkhjf

Dansk-Fransk elskede alt, hvad der kunne flyde

| Af Niels Storringgaard | Tip redaktionen om en historie

Rederiet Dansk-Fransk var i 1960 det femtestørste rederi i Danmark, og havde i 1970 flere skibe end Torm og Norden tilsammen - her havde man appetit på alt, hvad der kunne flyde og fik sin storhedstid i linjefarten til Vestafrika

Rederiet Dansk-Fransk blev grundlagt i 1902 som en sammenslutning af små rederier fra Danmark og Frankrig.

Imidlertid havde firmaerne svært ved at samarbejde, og i 1912 blev Dansk-Fransk et rent dansk rederi.

Det blev frem til 1941 ledet af A.N. Petersen, som var en tidligere kaptajn fra Torm.

Senere blev det Hahn-Petersen familien, som kom til at lede rederiet. Flåden bestod op til 1927 udelukkende af mindre dampskibe, som var beskæftiget i Nord og Østersøfart. I perioden var rederiet samlet ejer af 16 dampskibe, men havde på intet tidspunkt mere end 8 skibe sejlende, hvilket gjorde det til et mindre rederi. Fra 1927 gik rederiet ind i world-wide trampfart med motorskibe, og fik således i 1927-30 leveret ’Irland’, ’Bretagne’ og ’Bornholm’ på 5500 tdw, efterfulgt af ’Normandiet’ og ’Slesvig’ på 6000 tdw i 1935/38.

Specialist i linjefart
Rederiet mistede under anden verdenskrig seks skibe, og havde i 1945 kun tre skibe tilbage i flåden. Med henblik på hurtig genopbygning af flåden, købte rederiet i 1946/47 brugt tonnage i form af 4 HANSA og én libertybåd.

Rederiet forblev et mindre til mellemstort rederi med en flåde, som på intet tidspunkt talte mere end 14 skibe. Til trods for det, var det i 1960 det 5. største rederi i Danmark, og havde i 1970 flere skibe end Torm og Norden tilsammen. Rederiet havde appetit på næsten alt hvad der kunne flyde, og spredte sig over mange markedssegmenter, hvilket omfattede tramp, linje, tank, bulk, Grønland, færgefart og en olieborerig. Det var faktisk kun i linjefart, hvor rederiet var specialist. I de andre markeds-segmenter var de for små til at have indflydelse.

For et mellemstort rederi som Dansk-Fransk var viften nok for stor, og manglende fokus på nogle af segmenterne bidrog formentlig til rederiets konkurs i 1979.

Skåret træ og kaffe
Linjefart: Det som rederiet blev mest kendt for var linjefart mellem Nordeuropa og Vestafrika med Belgisk Congo (senere Zaire) som vendepunkt.

Læs også: "Disciplin skabte min karriere"

Lasten bestod af stykgods sydgående, og nordgående var det logs (tropiske træstammer), skåret træ, kaffe, kakao og palmeolie. ’Bornholm’ blev i 1946 det første der lastede logs på dækket fra Belgisk Congo. Skibet var bygget til at have træ på dækket fra Finland og Sverige, men myndighederne i Congo blev bekymret for at skibet skulle kæntre, for et skib med træ og tunge træstammer på dækket, havde de aldrig oplevet. Efter at have foretaget yderligere nogle rejser fra Vestafrika på tramp basis, indledte Dansk-Fransk i 1951 en decideret linjefart mellem Nordeuropa og Vestafrika med ’Bornholm’ og ’Slesvig’ som de første skibe. Linjen fik navnet DAFRA-Line, og i perioden 1953-58 blev der leveret fire elegante søsterskibe fra Helsingør - de såkaldte Congo både - nemlig ’Belgien’, ’Congo’, ’Mayumbe´ og ’Afrika’, samt i 1961 en efternøler ’Holland’ fra Japan.

Først med aircondition
Det var også de første skibe i farten, der var udstyret med aircondition, og med en kapacitet på 12 passager blev de benyttet af funktionærer til og fra kolonierne. Disse 5 skibe kom til at danne rammen omkring rederiets Vestafrika fart frem til midten af 1970’erne, hvor linjen i 1967 fik tilført nybygningerne ’Kinshasa’ og ’Banana’ fra Japan, samt i 1972 ’Bretagne’ og en ny ’Afrika’ fra Nakskov.

De sidste fire skibe blev malet karrygule på skrog og overbygning, hvilket ikke ligefrem pyntede på deres udseende. Linjen udbyggedes i 1960’erne til også at omfatte en linje mellem Vestafrika og Sydafrika i samarbejde med ØK og P&O. Desuden blev der i 1969 etableret en linje fra US Gulfen til Vestafrika med Angola som vendepunkt, men hvor basis last var olieborings udstyr til Nigeria.

For besætningen kunne farten på Vestafrika være lidt af en udfordring. På en rundrejse fra Nordeuropa lå skibene 60% i havn, hovedsageligt i Vestafrika. De første skibe havde ikke aircondition, og den fugtige varme og moskitos kunne være ulidelig.

Primitive havne
Havnene i Vestafrika var primitive, og til tider blev der lastet fra pramme ude på kysten i høj dønning, hvilket udgjorde en fare for skib og arbejdere. I Freetown tog skibene lokale arbejdere ombord - såkaldte Kroos’, som boede på dækket og bidrog med lastning og losning af skibene under opholdet i Vestafrika. Navigationsmæssigt var der mange udfordringer, hvor bl.a. sejladsen 84 sømil oppe ad Congofloden til Matadi, var præget af en stærk strøm, hvor god maskinkraft var nødvendig. Desuden var de vestafrikanske lande præget af kriminalitet, pirateri og korruption.

Læs også: Mr. Turbo takker af - han oplevede rederiernes guldalder

På Lagos red kunne der i midten af 1970’erne ligge op til 500 skibe i venten på kajplads, hvor flere måneders ventetid var normen. Dette var gældende for trampskibe, hvor linjeskibe dog kom hurtigere til kaj. Dansk-Fransk havde satset stærkt på Belgisk Congo, men efter at landet blev selvstændigt i 1960, steg kriminaliteten og korruptionen, og der blev lange ventetider for anløb af Boma og Matadi.

Fra 1977 faldt eksporten af tropisk træ fra Vestafrika, samtidig med at flere af landene blev mere selvforsynende med produkter, der tidligere blev importeret. Desuden opbyggede flere lande i Vestafrika deres egne rederier, som fik præferencer til egen last. Dette kombineret med lange ventetider i Vestafrika, medførte dårlige resultater for linje rederierne. Med dårlig infrastruktur og havneforhold kom containerisering langsomt til Vestafrika, som først foregik med skibe med delvis containerkapacitet til de store havne. I 1977 indsatte ØK celle containerskibene ’Fionia’ og ’Boringia’ med kraner på Vestafrika, en trafik som i dag er overtaget af Mærsk. Afskibning af logs foregår i dag med bulkcarriers (såkaldte loggers).

Læs med i næste uge, hvor vi gennemgår de øvrige af Dansk-Fransk rederiets aktiviteter samt dets sidste leveår frem mod konkursen...
Mere om: Ove skou | ØK


Hold dig opdateret med Søfart
Er du abonnent? Bliv abonnent

Med et abonnement får du ubegrænset adgang til online avisen. Læs avisen online


Skriv kommentar
Forsiden lige nu

Koldings borgmester taler for centralisering af havne

I Kolding kan borgmester Jørn Pedersen (V) fint leve med, at gods og arbejdspladser i Kolding Havn fremover finder vej til andre havne

Torm går kraftigt tilbage i presset marked

Kortere sejladser og lavere efterspørgsel gav tankrederiet Torm et underskud på 164 mio. kroner i tredje kvartal

Lejer: Plan for Vejle Havn er dødsstød

Plus

Havneudvidelse har givet aktivitetsboom ved Vesterhavet

M.A.R.S. i Frederikshavn er magnet på ledige

Nyhedsbrev

Kolding Havn lukker: Direktør er chokeret og trist

I Kolding har et enstemmigt byråd besluttet af lukke erhvervshavnen, der netop har præsenteret en ny helhedsplan

Online Avis Arkiv
Plus

Skou: Mærsks transformation i god gænge

Efter et tredje kvartal med pæn vækst på toplinjen og plus på bundlinjen, glæder Mærsks topchef sig over, at koncernens transformation er på skinner

Plus

Mærsk-søfolk får hurtigere internet

De søfarende hos Maersk Line får nu op til otte gange så hurtigt internet, og rederiet honorerer dermed et mangeårigt ønske fra de søfarende

Sådan klarede de mindre Mærsk-selskaber tredje kvartal

Team Tankers flytter mere men tjener mindre

Analytiker: Mærsks største frygt lurer i horisonten

Norsk krigsskib synker - kun radartårnet over vand

Flere trosser, der har holdt fregatten "KNM Helge Ingstad", er røget. Nu er kun radartårnet over vand.

Brexit-aftale skaber ro for rederier

Mærsk tjener penge i tredje kvartal

Trods stigende brændstofpriser er Mærsk kommet ud af tredje kvartal med plus på kontoen

Plus

Mød skibsmæglernes ankermand

Handelskrig kan fjerne tusindvis af containere fra Mærsks skibe

Mærsk venter, at striden mellem Kina og USA vil mindske den globale containerhandel med op mod to procent

Plus

Helikopter-patrulje flyver helt tæt på skibstrafikken

En garvet helikopterpilot og en kemiingeniør har til opgave at beflyve Danmarks maritime motorveje og holde øje med den internationale skibstrafik

Plus 1

Molslinjens direktør æder millionbøde - og efterlyser saglig dialog

Molslinjens direktør Carsten Jensen svarer på spørgsmål om rederiets fejl og mangler på Bornholmerruten

Plus

DFDS udfordret på to fronter samtidigt i tredje kvartal

Det blev et rekordkvartal for DFDS med nyt marked i Middelhavet, men fortsat Brexit-usikkerhed i det gamle nordpå

EU nærmer sig vigtig frihandelsaftale med Japan

Tre Oslo-færger deltog i eftersøgning af mand over bord

Plus

Pirateriet i Nigeria har ændret karakter

Plus 1

Ærø holder vejret: 100 mio. kr. på spil til stor havneudvidelse

DFDS’ nordeuropæiske marked higer efter Brexit-afklaring

Middelhavet præsterer som forudset i DFDS' tredje kvartal, mens Nordeuropa har lavere markedsvækst som følge af langtrukken britisk EU-exit

Maersk Drilling sælger oplagt rig

Plus

Danske Rederier: Forskellige strategier skal opfylde svovlkrav

Verdens største LNG-supplier klar

Plus

Navne: Christian Bonfils fylder 40

42-årig bliver første havnechef i Strandby Havn

Plus

Danske Rederier er glade for London-resultat

Fritz Ganzhorn fratræder

Michael Guldmann Petersen ny COO i Scandlines

Plus

Nyt salgssamarbejde på Esbjerg Havn

Royal Arctic Line udskifter bestyrelsesformand

Nyt bestyrelsesmedlem hos Mercy Ships Danmark

Maersk Tankers får nyt medlem i bestyrelsen

Se alle Medlemmernes egne nyheder

TomTom Telematics er udnævnt til Europe’s største udbyder af flådestyringsløsninger for 4. år i træk

Buet glas til mange formål, i høj kvalitet

Marton Gazelle som er den 4 på stribe er kommet i hus ved Process Engineering A/S

Avanceret Energilagring - konference den 29. november 2018

Nyt certifikat fra Søfartsstyrelsen

Deltag i vores kundetilfredshedsanalyse >>

Høj præcision og sikkerhed med RON dynamometre

NOS A/S leverer wirestropper

Månedens mest solgte produkt.

Hent jeres kantbukkede emner hos VPD bearbejdning

Technoflex Afbalancering

Process Engineering A/S kåret som en af Danmarks Bedste Arbejdspladser

Implementering af AMCS Intelligent Optimering software til ruteplanlægning gennemført hos CNC

Mange nye ansigter styrker Ajos

Siemens TIA-portal: Hvordan benytter jeg nye enheder med ældre versioner af TIA-portalen?

VIDEO: Hvordan renser du dine lastrum med højtryk i højden?

Nyt kompensator katalog fra WILLBRANDT Gummiteknik

Siemens Industrial Edge er det bedste fra begge verdener

Hør om Blå HF/HF-søfartsuddannelsen

TESS støtter sporten i Esbjerg

Systematisk arbejdsmiljøindsats betaler sig

HUSK: Køb faldsikringsudstyr godkendt til hele 150 kg hos Fyns Kran Udstyr ...

JUMO SafetyM Sikkerhedstemperaturbegrænsere og –vagte. Nu til ATEX zone

Geopal detektor for CO2 for montering under fenderliste

Ved du, at stiger skal have årlige eftersyn?

Send til en kollega

0.339