23948sdkhjf

Børsnotering af Unifeeder var i spil

En børsnotering af Aarhus-rederiet Unifeeder blev overvejet inden salget til DP World for fem mia. kroner, skriver Børsen.

Det var en del af overvejelserne at børsnotere det Aarhus-baserede shortsea-rederi Unifeeder, som i stedet blev solgt til den terminaloperatøren DP World for ca. fem mia. kroner.

Det skriver Børsen. 

En børsnotering kunne have været attraktiv for mange investorer, men kapitalfonden Nordic Capital var mere interesseret i at få penge i hånden nu og her.

- Ulempen ved en børsnotering er, at man ender med at vente længere på at få sine penge ud, fordi man køber aktier i stedet. Og den vej blev ikke vurderet at være attraktiv i forhold til at sælge til en strategisk spiller, siger Lars Terney, partner i Nordic Capital Investment Advisory A/S, til Børsen.

Processen med at sælge Unifeeder har stået på igennem det meste af 2018, kort efter at den tidligere Mærsk-CEO Nils Smedegaard Andersen bleve hevet ind som formand. Hvad Nils Smedegaard Andersen helt præcist har bidraget med i salgsprocessen vil Lars Terney ikke gå i detaljer med. 

- Jamen, jeg kan sige, at Nils har været en god og hjælpsom formand i den relativt korte periode, han har været involveret i Unifeeder, siger han til Børsen.

Som Søfart skrev i går, kommer salget af Unifeeder med alt sandsynlighed til at betyde, at rederiet skal udvide forretningen. 

- Der ligger store muligheder for os her ift. at ekspandere i et globalt perspektiv. Ejerskabet giver mulighed for at skabe flere løsninger, der benefitter lasten, siger Unifeeders CEO Jesper Kristensen til Søfart.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078