23948sdkhjf

Blue Water og Fowlco Ltd. indleder samarbejde

KRYDSTOGT: Ny samarbejdsaftale om one-stop-shop løsninger på Bahamas styrker Blue Water Shipping til den store krydstogtvækst

Blue Water Shipping har siden 1999 sørget for tørdok-faciliteter og tørdok-logistik til flere krydstogtrederier. Med en ordrebog som er godt fyldt med nybyggede krydstogtskibe og behov for at vedligeholde og renovere eksisterende flåder, vil markedet fortsætte med at vokse.

Det skriver Blue Water Shipping i en pressemeddelelse.

For at sikre at Blue Water fortsat tilbyder unikke løsninger og dør-til-dør-løsninger, har det danske selskab indgået en alliance med Fowlco Marine Logistics Management i Freeport, Bahamas. Partnerskabet får navnet Fowlco Blue Water og bliver et stærkt alternativ i et marked, som er domineret af få stærke spillere.

Læs også:  Blue Water bag største turnaround-skib i København

Fowlco Blue Water vil være lokale specialister i Freeport, Bahamas og tilbyde komplette serviceydelser til krydstogtrederier og skibsejere, som foretrækker en one-stop-shop-mulighed, som inkluderer afhentning, konsolidering, sø- og luftfragt fra hele verden såvel som lokal toldbehandling, godshåndtering, opbevaring, on-site logistikstyring og returlogistik.

- Vi ved, at der har været behov for andre logistikmuligheder i markedet og en udbyder, som kan tilbyde hele pakken, og vi er sikre på, at vores kunder vil sætte pris på Fowlcos kendskab og lokale ekspertise kombineret med Blue Waters globale tilstedeværelse, udtaler Kurt Skov, stifter af og bestyrelsesformand for Blue Water Shipping.

Læs også: Blue Water kom ud af 2017 med millionunderskud

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109