23948sdkhjf

Ærøxpressen udsteder nye aktier

Nye aktier skal finansiere nyt færgeleje efter nej fra Langelands Kommune.

Endnu en udstedelse af aktier i Ærøxpressen bliver nu en realitet, oplyser selskabet.

Bestyrelsen i Ærøxpressen kalkulerede med, at et nyt færgeleje i Rudkøbing skulle finansieres ved, at Langeland Kommune optog et lån i Kommunekredit, og at Ærøxpressen forrentede anlægget via havneudgifter.

Af forskellige grunde lod dette sig ikke gøre, og en ny aftale med Langeland Kommune betyder, at Ærøxpressen skal finansiere ca. 6 mio. kroner mere, end der oprindeligt var budgetteret med.

- Det er bestyrelsens stærke overbevisning, at Ærøxpressen kan løfte denne finansiering gennem selskabets finansielle partnere, men til en noget højere rente, end hvis udgiften kunne havde været finansieret gennem Kommunekredit. Det vil få indflydelse på det forventede driftsoverskud, skriver bestyrelsesformand Christian A.B. Holm i en mail. 

Han forklarer, at der har været stor interresse for at tegne ny eller større aktiekapital, siden Ærøxpressen i starten af året solgte aktier i selskabet for 7,4 mio. kroner.

Som Søfart tidligere har skrevet, har Ærøxpressen tegnet en foreløbig kontrakt med Hvide Sande Shipyard A/S om levering af en ny hurtiggående hybridfærge til levering i efteråret 2019.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.094