Når der i løbet af sommeren bliver monteret kamera og lidar-sensor på stævnen af en af Maersk Lines nye Baltic Feeder-skibe, er det ikke kun på skibets bro, at det bliver muligt at følge omgivelserne på store skærme.
Også i Danpilots operationscenter i Nyborg bliver det muligt at følge med, imens skibet er i transit mellem Gedser og Skagen. På sigt kan det betyde en overgang fra lodsning, som vi kender det i dag, til lodsning, hvor lodsen sidder på land.