23948sdkhjf

DFDS laver nyt forretningsområde efter godkendt opkøb

DFDS har i dag afsluttet købet af 98,8 pct. af U.N. Ro-Ro, som bliver integreret i et nyt forretningsområde.

Efter at alle de relevante myndigheder nu har sagt god for transaktionen, er DFDS' opkøb af den tyrkiske short sea-operatør U.N. Ro-Ro i dag en realitet.

Det oplyser DFDS i en selskabsmeddelelse.

Godkendelsen betyder, at arbejdet med at integrere U.N. Ro-Ro i DFDS' organisation nu går i gang. I den forbindelse etablerer DFDS et nyt forretningsområde kaldet Mediterranean. 

Forretningsområdet kommer til omfatte alle færgeaktiviteter i Middelhavet, herunder den eksisterende rute mellem Marseille og Tunis.

Det nuværende forretningsområde France & Mediterranean bliver lukket. Den anden rute i dette område, Newhaven-Dieppe, overføres til forretningsområdet Channel.

- Vi er nu klar til at starte integrationen af U.N. Ro-Ro, efter købet blev lukket hurtigere end forventet. Integrationsplanen er udviklet og færdiggjort i samarbejde med vores nye kolleger. Samarbejdet har bekræftet vores begejstring og tro på, at sammenlægningen af vores netværk vil skabe nye muligheder for kunder og medarbejdere, siger Niels Smedegaard, CEO i DFDS, i meddelelsen.

Købet ekspanderer DFDS' rutenetværk til at omfatte det hurtigt voksende transport-marked mellem Tyrkiet og EU. U.N. Ro-Ros forretningsmodel, baseret på transport af uledsagede fragtenheder, primært trailere, på fragtfærger (ro-ro) mellem Tyrkiet og EU, er identisk med DFDS' forretningsmodel på Nordsøen.

U.N. Ro-Ro driver fem fragtfærgeruter, som forbinder Tyrkiet med Italien og Frankrig for at facilitere handel mellem Tyrkiet og EU. Der er indsat 12 ejede fragtfærger på ruterne. To havneterminaler er ejede og drives i henholdsvis Istanbul og Trieste, Italien. Der tilbydes også intermodale transportløsninger med tog i Europa til kunderne. I 2018 forventes en omsætning på omkring DKK 1,8 mia. og et EBITDA på omkring DKK 720 mio. Selskabet har 650 ansatte.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14