23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Wrist køber hollandsk konkurrent

Antallet af medarbejdere i Wrist Ship Supply stiger fra 1300 til 1400, når opkøbet af hollandske Klevenberg falder på plads.
Annonce

Wrist Ship Supply, der bryster sig af at være verdens førende leverandør af forsyninger til søs med en markedsandel på otte pct., opkøber nu den hollandske konkurrent Klevenberg. 

- Klevenberg har et solidt omdømme for fremragende kundebetjening, opbygget gennem årtiers stærke lokale tilstedeværelse på det stærkt konkurrenceprægede marked for skibsforsyning, skriver Wrist Ship Supply i en pressemeddelelse.

Annonce

Ved at gå sammen med Wrist vil Klevenberg kunne udnytte Wrist-gruppens globale netværk og omfattende indkøbskapacitet. Omvendt kan Wrist nu også kan tage del i Klevenbergs aktiviteter. Klevenberg er ifølge Wrist den største leverandør af skibsforsyninger i Rotterdam, og har en stærk markedsposition i ARA-regionen (Amsterdam-Rotterdam-Antwerpen).

Annonce

Det bliver Klevenbergs ledelsesteam, der kommer til at stå i spidsen for de fremtidige sammenlagte aktiviteter i Rotterdam. Her har virksomheden med omtrent 100 medarbejdere store og moderne lagerbygninger centralt placeret i havneområdet. Sammenlægningen omfatter også landtransportselskabet C. Maat Transport B.V., Rotterdam.

Annonce

Foruden Rotterdam er Klevenberg tilstede i Houston, USA. Her etablerede det hollandske selskab sig i 2014 for at betjene det atlantiske marked og den mexicanske golf. Disse aktiviteter sammenlægges med Wrists aktiviteter i Houston og regionen.

Transaktionen er afhængig af, at de relevante konkurrencemyndigheder blåstempler aftalen. De to parter vil ikke oplyse prisen, men oplyser til Søfart, at Klevenberg ikke modtager aktier i Wrist Ship Supply som en del af transaktionen.

Annonce

Der er altså tale om et rent opkøb af den hollanske virksomhed, som dermed et det seneste i en række opkøb, som Wrist har foretaget sig igennem de senere år.

Læs også: Wrist Ship Supply skal øge omsætningen med 50 pct

Annonce
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.146|