Dybt nede blandt bjergene i det sydvestlige Grønland ligger en af den danske flådes mest omtalte baser - Flådestation Grønnedal.
Her arbejder nogle af Søværnets ensomme mænd. De er tre, og de kommer ikke kun fra Søværnet, men også fra andre af Forsvarets værn. De er nok til lige akkurat at holde basen i live, efter man genåbnede den sidste år. Amerikanerne lod forstå, at man kunne glemme alt om et salg til Kina, efter det grønlandske hjemmestyre havde en flirt med kinesiske statsselskaber.