De skibe, der bliver bestilt om fem år, vil stadig være i søen i år 2050. Derfor skal man i gang nu, hvis man skal løfte det ambitiøse klimamål, som IMO satte sig for nylig - at skære mindst 50 procent af skibsfartens samlede CO2-udledning i år 2050 (set i forhold til 2008).
Sådan lød budskabet fra Claus V. Hemmingsen, vice CEO i A.P. Møller - Mærsk A/S samt CEO for energidivisionen Maersk Energy. Under Danish Maritime Days stod han ved siden af Martin Fruergaard, CEO i Ultragas og Lasse Kristoffersen, CEO i Torvald Klaveness ved en paneldebat.