23948sdkhjf

Danske Havne har fået ny bestyrelse

De danske erhvervshavne har på den ordinære generalforsamling udpeget organisationens nye bestyrelse.

Ved generalforsamlingen i Danske Havne blev der valgt en ny bestyrelse, som nu skal videreføre og følge op på den nye strategi for Danske Havne, som den forrige bestyrelse lagde grundstenen til. 

Det oplyser Danske Havne i en pressemeddelelse.

Bestyrelsen i Danske Havne har for de næste to år valgt Ole Ingrisch som formand. Ole Ingrisch er havnedirektør i Esbjerg Havn, og har siden 2016 været formand for Danske Havne. Ole Ingrisch har som formand været en del af havnesektorens udvikling og vil også fremover præge havnesektoren som formand.

Som næstformand i Danske Havne er valget faldet på direktør i Køge Havn og Skandinavisk Transport Center, Thomas Elm Kampmann.

Thomas Elm Kampmann har siden starten af 2018 været en del af Danske Havnes bestyrelse og vil efter Danske Havnes generalforsamling fortsætte i bestyrelsen som næstformand.

Danske Havnes bestyrelse er:

  • Formand: Ole Ingrisch – havnedirektør, Esbjerg Havn
  • Næstformand: Thomas Kampmann – direktør, Køge Havn
  • Barbara Scheel Agersnap – adm. direktør, Copenhagen Malmö Port AB
  • Jakob Flyvbjerg – havnedirektør, Aarhus Havn
  • Claus Holstein – adm. direktør, Aalborg Havn & Logistik
  • Carsten Aa – adm. direktør, Lindø port of Odense
  • Iver Enevoldsen – udvalgsmedlem, Ringkjøbing-Skjern Kommune
  • Henrik Thykjær – havnedirektør, Aabenraa Havn
  • Bent Hansen – bestyrelsesformand, Grenaa Havn A/S
  • Jens Peder Hedevang – udvalgsmedlem, Skive Kommune
  • Poul A. Larsen – formand, Vordingborg Havn

Valgt som suppleanter er:

  • Anders Vangsbjerg Sørensen – havnedirektør, Kolding Havn
  • Thomas Bendtsen – adm. direktør, Rønne Havn A/S
  • Ole Knudsen – havnechef, Assens Havn

Bestyrelsen i Danske Havne er valgt for en 2-årig periode.

Danske Havne er en brancheorganisation for de danske erhvervshavne. Med 64 medlemshavne repræsenterer Danske Havne 80 % af den samlede godsomsætning og 95 % af de fisk, der landes i de danske havne.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094