De senere år er der bygget en række nye raffinaderier i Østen. Og dem bliver der brug for, når den globale handelsflåde skal overholde 2020-kravene til svovludledning.
For Vestens raffinaderier er ikke gearet til stor efterspørgsel på miljørigtigt brændstof - i hvert tilfælde ikke i første omgang. Sådan lyder analysen fra en række eksperter, Søfart har talt med. En af dem er Søren Huscher, CEO i Norient Product Pool (Nordens tank-samarbejde, red.). Og Søren Huscher anser det som sikkert, at det kommer til at give ’peaks’ på oliepriserne.