Sådan voksede Danmarks havne ud af byerne

| Af Thorbjørn Thaarup, M/S Museet for Søfart | Tip redaktionen om en historie

Danmarks havne blev født som simple flodhavne eller skibsbroer, der gik vinkelret ud i vandet - Med Lübeck som forebillede begyndte de danske byer dog gradvist at bygge mure mellem byen og havnen, som dermed blev adskilte enheder

1600-tallets købstæder dominerede indenrigshandlen, men de opnåede deres stadig stærkere position på baggrund af politiske og strategiske magtkampe, snarere end gennem overlegen infrastruktur. Og købstæderne var selv pressede af Københavns tiltagende dominans.

Når man ser på billeder af datidens købstæder er det tydeligt, at det var sparsomt med havnefaciliteter.

I Danmark bestod renæssancens havne typisk af skibsbroer, der gik vinkelret ud i vandet.

Sænkekasser med sten
Skibsbroerne var ofte solidt konstrueret af sænkekasser fyldt med sten. De fungerede som massive bropiller, hvorpå man lagde solide planker, som kunne bære større hestevogne. Den slags skibsbroer var meget almindelige, og de ses på mange prospekter over danske provinsbyer, hvor de blev suppleret af strækninger med befæstede bolværker. Mange af de danske havne var grundlagt som åhavne tæt på havet, men med tiden blev skibene større, og det blev et tungere arbejde at holde åerne sejlbare. Det var tilfældet i flere byer som Aalborg, Aarhus, Køge og Kolding. Herefter byggede man skibsbroer ude på kysten. Således udviklede de danske byer sig på samme måde som italienske Ostia og Portus mange århundreder tidligere.

Hjælp fra robåde
Det ses også på byprospekterne, at større fartøjer mange steder måtte ankre op på reden og lade mindre robåde og pramme sørge for transporten af varerne det sidste stykke ind mod købmandsgårdene og torvehandlen.

Hvor romerne i Portus havde bygget moler og bølgebrydere, var skibene ved de fleste danske købstæder kun beskyttet af naturens egne fjorde og vige. De var fortsat mere harbour end port.

Mens havnen var byens ansigt mod fremmede verdener og andre landsdele, var byens daglige liv centreret omkring torve og gader, der typisk lå et stykke fra havnen. Her kom stadeholderne til på torvedagene, her havde butikkerne til huse, her lå domhuset, rådhuset og kirken. Havnen og skibsbroen vendte udad, men selvom varer og mennesker kom til udefra, vendte byens sociale, religiøse og officielle liv indad.

Adskilt fra byen
Mange steder var middelalderens og renæssancens havn fysisk adskilt fra resten af byen med bymure. Det gjorde sig især gældende i de byer, hvor havnen lå helt ud til havet. Før, hvor havnen lå i byens bløde indre langs en å eller flod, var forsvaret af den en integreret del af byens forsvar mod fjender. Bymurene strakte sig hele vejen rundt om byen og havnen. Da havnene flyttede ud på selve kysten og strakte sig langs den, rykkede de også ud på den ydre side af byens forsvar.

Havnene, der ikke var meget andet end skibsbroer, havde ingen beskyttende moler, og det var umådelig dyrt at konstruere en ny, befæstet havn. Den oplagte løsning var derfor simpelthen at lade havnen ligge uden for byens mure. Også i byer, hvor man ikke oprindelig havde haft en flodhavn, valgte man denne løsning, der fysisk adskilte byen fra havnen. Det sås bl.a. i Helsingør. Havnen var nu en form for drabant, adskilt fra byen af en mur med en byport som symbolsk grænse mellem havets verden og byens indre liv.

Kraftige kogger
Den fysiske barriere mellem byens liv og skibenes anløbspladser betød ikke, at kysten lå stille hen. Men livet ude ved skibene var anderledes end livet inde i byen.

Lübeck var gunstigt placeret på en halvø mellem floderne Trave og Wakenitz i det nordlige Tyskland, tæt på Østersøen, og med adgang til Nordsøen og det kontinentale Europa via floderne. Her byggede man allerede i 1100-tallet, da Helsingør stadig var en lille færge- og fiskerflække, en mur mellem havnen og resten af byen. Datidens store skibe, de kraftige kogger, kunne sejle helt op til byen, og her kunne man omlade varerne til mindre fartøjer, der kunne bringe dem længere op ad floden. De arkæologiske spor fortæller, at der på området mellem bymuren og floden udspandt sig et varieret liv. Tabte nagler og brudstykker af planker antyder, at man har repareret skibe på stedet, og handlen har sat sit aftryk i form af et stort antal efterladte låg og staver fra tønder. Man har ikke fundet indholdet af tønderne, men det er nok ikke helt forkert at gætte på, at mange af dem har indeholdt saltede sild fra Skånemarkedet.

Middelalderens havn i Lübeck var ikke blot et sted, hvor man arbejdede og handlede. Mens deres skibe blev repareret, og mens havnearbejderne lastede og lossede, boede søfolkene i telte tæt ved deres skibe. Rester af ildsteder og køkkentøj viser, at der var husholdning og dagligliv, men vi ved, at der ikke var nogen egentlig bebyggelse. Søfolkene fik noget af fritiden til at gå med spil og musik, for blandt handlens og skibsbyggeriets rester er også fundet spillebrikker, fløjter og en enkelt mundharpe. Havnen var en speciel og anderledes del af byen. Et sted, der formodentlig - som senere tiders havne - har været tillokkende og måske lidt skræmmende for byens borgere. Et sted, hvor man kunne høre folk tale fremmede sprog og spille fremmedartet musik.

Ud af byen
Mens udbygningen af fæstningsanlæggene mange steder betød en øget adskillelse af søens og landjordens verdener, så var der også byer, hvor man placerede havet og havnen i centrum - og det i stor skala. Det gjaldt byer som Amsterdam og Venedig, hvor kanalerne fungerede som gader og bragte søfarten helt tæt på folks daglige liv. Det var storbyer, hvor havnen dominerede såvel fysisk som kulturelt. Mens Venedig i 1600-tallet mistede international betydning, blev Amsterdam et levende centrum for hele den nordeuropæiske handel med tråde ud i hele verden.

På datidens kort og malerier fornemmer man, at byen, som de fleste andre af datidens storbyer, lukkede sig af fra det omgivende land med mure, men at den bød søfarten helt indenfor, som den var blevet det i Venedig i de foregående århundreder, og som den skulle blive det i København med 1600-tallets investeringer i bl.a. Christianshavn og Holmen. I København byggede man endda bastioner hele vejen rundt om fremtidens flådehavn, før man byggede de holme, der siden blev flådens hovedkvarter.

København rykker
Havnen i København var meget større end alle andre havne i det danske rige. Kun Bergen havde tilsvarende store, befæstede kajer med bolværker. Især under Christian 4. blev København udbygget voldsomt, og udenrigshandlen og orlogsflåden blev koncentreret i hovedstaden. Som ved en enorm knibtangsmanøvre bredte byen sig rundt om - og ud i - sundet mellem Amager og Sjælland. Havet blev til havn, og København dominerede den danske søhandel gennem de næste århundreder. Det generelle billede op til midten af 1800-tallet var, at der i de mindre danske købstadshavne, hvilket var de fleste, hovedsagelig foregik udførsel af gods, mens man i København hovedsagelig importerede varer - fra hele Danmark og store dele af verden. Billedet ændrede sig med dampkraftens komme og effektiviseringen af det danske landbrug, der ledte til en stor indførsel af kul og gødning og medførte, at de fleste danske havne blev importhavne. Blandt undtagelserne var den nye by Esbjerg, der var domineret af eksporten af landbrugsprodukter til Storbritannien, og Rødvig, hvorfra man udskibede kalk, cement og flint fra Stevns.

M/S Museet for Søfart har netop udgivet bogen ’Havnen - hvor verden ender og begynder’. Dette er et uddrag af bogens indledende artikel, skrevet af museumsinspektør Thorbjørn Thaarup










Hold dig opdateret med Søfart
Er du abonnent? Bliv abonnent

Med et abonnement får du ubegrænset adgang til online avisen. Læs avisen online


Skriv kommentar
Forsiden lige nu

Molslinjens godstransport bekymrer vognmænd

Positionsbillede

Forsvaret vinker farvel til russiske skibe i dansk farvand

Dansk skibsdesign til Canada

2

Minister: Skoleskibe er supervigtige

De unge strømmer til skoleskibene, og det nyrenoverede 'Georg Stage' vakte begejstring hos den nye uddannelsesminister, som bød eleverne velkommen og lover øget fokus på området

Nyhedsbrev

Atomdrevet russisk ubåd sejler i dansk farvand

En russisk ubåd sejler syd for Langeland. Den forventes at være ude af landet torsdag aften.

Online Avis Arkiv

Mærsk drosler ned i efteråret

Færre Mærsk-skibe mellem Asien og Nordeuropa i lavsæson.

Gamle boreplatforme laver kunstige rev i Nordsøen

Derfor opfordrer et internationalt hold af forskere nu til at lade flere af dem blive.

SDK Group runder milliarden

Det bedste resultat nogensinde for shippingvirksomhed fra Fredericia.

Plus

Sommerferie på Søfart

De første skibsmontører stævner ud fra Skjern

Total sælger ud af Mærsks tidligere oliefelter

Plus

Danish Maritime Fair til udbryder: Vi holder øje med dig

Danish Maritime Fair vil holde øje med, hvorvidt manden bag en ny, konkurrerende messe ikke ulovligt gør brug af sin viden fra dengang han arbejdede for Danish Maritime Fair

Endelig: Hybridfærge er klar

Træ og asfalt rykker ind på Horsens Havn

Køge-virksomhed lander endnu en hjemmebane-ordre

Folketinget går ind i Mærsk-salg

Udvalget får adgang til emails relateret til Mærsks salg til Total.

Gigant køber ny luns af Hafnia Tankers

Ejer nu 43,5 procent af det danske tankskibsselskab.

VIDEO
Ta' med kaptajnen rundt på det nye 'Georg Stage'

Nyt maritimt topmøde i København

Kongsberg køber Rolls-Royce Marine i mia-handel

Norske Kongsberg overtager de kommercielle aktiviteter i Rolls-Royce i en handel til 4,2 mia. kroner.

Stort tankevent indtog København

Plus

Diplomaten og den forlorne skildpadde

PORTRÆT: Mød manden, der skal gøre rederierne mere digitale

Med USA's straftold er handelskrig mellem USA og Kina i gang

Dansker modtager IMO's International Maritime Prize

Ny bestyrelse i Erria

Plus

Funktionel belægning i 100 år

Plus

Norges maritime industri står sammen om elfærger

Mærsk-formand gør status: Har fuld tillid til strategi

Containerrater falder op til højsæson

Plus

Frygt for radioaktivt lager i Frederikshavn

Ny chef i A. Henriksen Shipping

Plus

Fra Lolland til maskinchef i DFDS

Forsvarsadvokat: OW Bunker-hovedsæde burde have vidst alt

Nyt fald i containerrater

Søfartens Ledere siger ja til sammenlægning

Se alle Medlemmernes egne nyheder

Sådan gik det GTS-nettet i 2017

Energieksperter slutter sig til Synergi

Skab tillid med klima ikon

Lille speciallås stor fleksibilitet

Pålidelig vakuumforsyning til plasma nitrering

Hands-on introduktion til design og fremstilling af kompositmaterialer

Om en uge går det løs!

Prysmian investerer i dets offshore kapacitet

VM-konkurrence fra Scankab

NOS A/S leverer Modulift løfteåg

Vi har lige nu tre nye test-lastbiler under opbygning hos Fyns Karosseribyg A/S

Ny adsorptionstørrer til lave serviceomkostninger

Vinder af konkurrencen om en tur til TRIMBLE DIMENSION

Ajos bruger CRM-system til præcis kundebetjening

RS Components introducerer nyt trådløst tilbehør til brug med PELTOR-høreværn

Lær AutoCAD og AutoCAD LT fra bunden – deltag på grundkursus fra d. 29/8

Præstmark har TEPRA® låse til Jeres projekt!

NOS A/S overtages af Jensen Offshore Holding A/S

TEMAR - Prysmians serie af skibskabler

TESS gør klar til TSR 18

Lær Revit Architecture trin for trin - deltag på 4-dages grundkursus fra d....

Sommerferien nærmer sig!

Nyt container Linecard

Slap bare af ... og nyd solen

PRODUKTNYHED – Vores mandskabskurv type FKU fås nu i en ny model med låge

Send til en kollega

0.285