Der er behov for strammere regler, når det gælder skibstransport af farligt gods. Sådan lyder det nu fra Maersk Line efter branden på containerskibet ’Maersk Honam’, som for nylig kostede fem besætningsmedlemmer livet.
- Jeg mener helt klart, at vi har bevis for her, at der er behov for nogle stramninger på regelsættet omkring last af farligt gods, siger Palle Brodsgaard Laursen, Chief Technical Officer (CTO) og chef for Fleet Management & Technology i Maersk Line i et interview med Søfart.