Søværnets fregatter vækker opsigt i NATO
De internationale tillidsposter står nærmest i kø for de danske fregatter - efter at have støttet USA's hangarskib i Det Indiske Ocean er det nu tid til at overtage ledelsen af NATO's flåde i Nordatlanten
Tre års drift
Interoperabilitet
Moderne flådestyrker med toptrænede besætninger og stærk interoperabilitet er i høj kurs i NATO i øjeblikket. Derfor har den danske flåde med sine tre nyere fregatter en særdeles eftertragtet vare på forsvarshylden i øjeblikket. I 2018 er Søværnet øverstkommanderende for en af NATO’s to stående enheder, nemlig NATO’s flåde i Nordatlanten, også kaldet SNMG1. Det betyder, at hvis tingene brænder på mellem Nato og Rusland i Østersøen, vil det være Søværnets taktiske stab, som vil skulle lede og koordinere det sømilitære svar. - Det er selvsagt en ekstremt vigtig opgave. Med vores tre topmoderne fregatter har Danmark en væsentlig indflydelse på styrkeproduktionen i NATO’s maritime styrke, forklarer chefen for 2. Eskadre, kommandør Carsten Fjord-Larsen, i et interview med Søfart. Men hvad er det helt præcist, som gør, at Søværnet i øjeblikket får større og større ansvarsområder? I 2017 støttede fregatten ’Peter Willemoes’ som bekendt en amerikansk hangarskibsgruppe i Det Indiske Ocean, hvor fregatten bidrog til gruppens samlede forsvar samt koordination og kontrol af luftrummet. Ifølge Søren Nørby, der forsker ved Institut for Militærhistorie og Krigsteori ved Forsvarsakademiet, handler det først og fremmest om, at Danmark har en eftertragtet vare på hylden: Topmoderne fregatter med erfarne besætninger samt politisk vilje til at sætte dem i internationale operationer. - Det er jo et udtryk for, at Danmark aldrig tidligere har rådet over så store, langtrækkende og våbenteknologisk potente krigsskibe som dem, vi råder over med de tre fregatter. Den slags skaber respekt hos USA og åbner op for større ansvarsområder, forklarer Søren Nørby. Han understreger dog, at fregatterne ganske vist er teknologisk avancerede, men dog heller ikke kan noget, som USA’s destroyere ikke også kan. - Men der er mange konfliktzoner på kloden i øjeblikket, og derfor er der mangel på skibe i NATO. Det giver så absolut Søværnet nogle muligheder, som man ikke har haft før. Rollen som øverstbefalende for en stående NATO-flådestyrke vil give vigtige erfaringer med at forstå NATO-alliancens opbygning samt evnen til taktisk og operativt at lede en multinational flådestyrke, forklarer Søren Nørby. For kommandør Carsten Fjord-Larsen handler det nu om at udnytte positionen som øverstkommandørende for NATO-flådestyrken til at skærpe Søværnets kompetencer udi den komplekse ledelsesopgave at have ansvaret for et multinationalt flådekontingent, hvor de maritime oprationer foregår i et højt tempo og under massivt pres. - Interoperabilitet er et nøgleord i denne sammenhæng. Hvis du vil indgå som en betydningsfuld strategisk partner for de store NATO-lande, skal du vinde respekt ved at vise, at dine enheder og dine besætninger har en høj grad af interoperabilitet og at dine partnere kan stole på dig, når I går sammen i en større operation. Her er den danske flåde inde i en meget markant udvikling i øjeblikket, siger Carsten Fjord-Larsen.
BREAKING