Den planlagte ændring af Norges skibsregister har fået den danske erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) op af stolen.
Over for Søfart oplyser ministeren, at han vil holde øje med sagen, hvor den norske næringsminister, Torbjørn Røe Isaksen, lægger op til at give færgerederiet Color Line lov til at flage om fra det ordinære norske skibsregister til Norsk Internationalt Skibsregister (NIS).