23948sdkhjf

Maritime studerende mødte rederierne på Martec

Hektisk aktivitet, nysgerrige blikke og gode spørgsmål prægede stemningen, da Martec afholdte Rederidag for alle skolens maritime studerende.

Det var femte år i træk, at Martec inviterede rederierne inden for på skolen, for at præsentere deres uddannelses- og jobmuligheder. Formålet var, at vejlede og guide de unge til en branche, som kan være svær at forstå udefra som studerende, oplyser Martec i en pressemedddelelse.

Den direkte kontakt til erhvervet er også med til at gøre de maritime uddannelser håndgribelige og vedkommende. Den tætte forbindelse mellem uddannelse og job, er et kendetegn ved de maritime uddannelser, som er afgørende i rekrutteringen af nye studerende.

Dagen startede med, at studerende på Den Grundlæggende Maritime Uddannelse – Skibsassistent, HF-Søfart og det næste hold elever på Skoleskibet Danmark, som sejler afsted fra Frederikshavn d. 22. marts mod det spanske øhav – fik en introduktion til Martecs andre uddannelser på Hånbækvej i Frederikshavn. Herunder maskinmester og skibsmaskinist, samt navigatøruddannelserne skibsfører, kyst-, sætte- og fiskeskipper som til dagligt finder sted på Martec Skagen.

Efter uddannelsesoplæggene startede det officielle program på Kragholmen i Frederikshavn, hvor rederierne var inviteret til at holde oplæg for skolens studerende. Efter en fortjent frokostpause udstillede rederierne i deres respektive lokale. Her fik de studerende mulighed for at komme forbi, og få uddybet deres eventuelle spørgsmål om praktik, job og uddannelsesmuligheder.

På dette års Rederidag deltog Esvagt, Mærsk Line, Rohde-Nielsen, DFDS, Torm, Fjordline, Svendborg Bugser, samt uddannelsesinstitutionerne Martec Skagen, DTU Aqua og Marstal Navigationsskole. Derudover stod Dansk Metal Maritime Afdeling klar med rådgivning.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.188