23948sdkhjf

Rederier opfordrer EU til at godkende indiske ophugningsværfter

Danske Rederier mener ikke, at der er nok kapacitet på skrotværfterne i EU. Derfor bør de bedste indiske værfter sættes på EU's hvidliste over godkendte ophugningsværfter
EU’s liste over godkendte ophugningsværfter kommer i fokus i den kommende tid, da EU-Kommissionen har annonceret to nye versioner af listen i henholdsvis marts og efteråret. Den nuværende liste har ikke den tilstrækkelige ophugningskapacitet, og bør inkludere de bedste indiske værfter for at støtte den positive udvikling i Alang, mener Danske Rederier.

- Det er afgørende at fastholde den positive udvikling i et land som Indien, hvor en væsentlig del af verdensflåden ophugges årligt. Her kan EU’s hvidliste være et fantastisk værktøj og fungere som et positivt incitament. Herudover har den nuværende liste det praktiske problem, at kapaciteten slet ikke er tilstrækkelig, siger Maria Skipper Schwenn, direktør i Danske Rederier, i en pressemeddelelse.

EU har ikke tilstrækkelig ophugningskapacitet

Der ophugges ca. 800 skibe på verdensplan hvert eneste år. Ifølge Danske Rederier tyder intet på, at denne udvikling vender lige foreløbigt, og der er således brug for ophugningsværfter, der kan håndtere den store mængde af skibe på forsvarlig miljø- og sikkerhedsmæssig vis.

EU’s foreløbige hvidliste kan kun håndtere 12 pct. af skibene med europæiske flag, der ophugges hvert år. Ser man på størrelsen af skibene, så kan værfterne på listen kun ophugge 9 pct. af de skibe, der er over 200 meter lange.

Læs også: Rederier kritiserer EU-Kommissionen for nøl med skrotliste

På sigt bliver udfordringen kun større, da trenden går mod ophugning af skibe i en stadig yngre alder, vurderer rederiernes brancheorganisation.

Rederierne peger på, at skibe på EU-flag i dag ophugges fem år senere end det globale gennemsnit, som ligger på 33 år. Hvis alderen for ophugningsmodne skibe i EU som forventet falder til det globale niveau, så vil behovet for årlig ophugningskapacitet stige fra 2,5 mio. ton til 2,9 mio. ton. (LDT – Light Displacement Tonnage). Det viser en beregning, som Danske Rederier har foretaget.

- Det står klart, at EU-listen i øjeblikket er helt utilstrækkelig, og at optagelse af værfter uden for EU er en nødvendighed. De europæiske – herunder danske – ophugningsværfter vil få masser at lave med mindre skibe og særligt udtjente borerigge fra Nordsøen, så det vil ikke udfordre dem. For de store handelsskibe er det afgørende, at de kan blive ophugget til den bedste stålpris, uden at man går på kompromis med miljø og sikkerhed,” siger Maria Skipper Schwenn.

Værfterne investerer i forbedringer

22 værfter uden for EU har søgt om at blive optaget på EU’s hvidliste. Det gælder bl.a. en række værfter i Alang, og processen med at vurdere dem er i gang lyder det fra EU-Kommissionen.

Læs også: Fire ud af fem ophuggede skibe i 2017 endte på en strand

I Alang i Indien har et antal værfter investereret kraftigt i at forbedre forholdene, så de kan blive omfattet af listen. Det skyldes bl.a. Mærsk’s engagement i området, der har haft en positiv indflydelse. Resultaterne af indsatsen har givet resultater, der nu kan måles, siger John Kornerup Bang, Head of Sustainability, Strategy & Shared Value i Mærsk.

- Vi oplever en imponerende fremgang på de Alang-værfter, som vi arbejder med. Vores eksterne auditører registrerede mellem 52 og 82 fejl og mangler i 2016, som nu er udbedret. Det understreger, at vores engagement har en positiv indflydelse, der kan inspirere og brede sig til andre ophugningsværfter, så de ikke kun konkurrerer på pris, men også ordentlige standarder, siger han.

- Værfterne har blandt andet investeret i kraner, der kan løfte stålblokkene direkte fra skibet over på et uigennemtrængeligt underlag – inklusiv boven og agterdelen. Dermed kommer stålblokkene slet ikke i kontakt med vand eller sand, forklarer John Kornerup Bang.

Kilde: Danske Rederier
Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.109