Søfartsstyrelsen flytter alligevel ikke ind i bygningen Glasværket i Korsør som planlagt. Det bekræfter styrelsens kommunikationsafdeling over for Søfart.
Årsagen til de ændrede planer, og hvor Søfartsstyrelsen så skal bo, vil ifølge kommunikationsmedarbejder Rikke Rask Hoffland blive afsløret i en pressemeddelelse senere på dagen, mandag.
AnnonceLæs også:Søfartsstyrelsen: Ny plan for hovedkontor på tegnebrættetIfølge Søfarts oplysninger vil Søfartsstyrelsen nu i stedet blive spredt på flere forskellige adresser i Korsør.
I december 2016
meddelte Søfartsstyrelsenellers, at Bygningsstyrelsen på vegne af Søfartsstyrelsen havde indgået en lejeaftale på i alt 6.815 kvadratmeter i bygningen Glasværket i Korsør, som skulle være Søfartsstyrelsens fremtidige hovedkontor.
AnnonceLokalerne har tidligere været brugt som produktionslokaler og skulle derfor gennemgå en større ombygning for at kunne huse Søfartsstyrelsens knap 200 medarbejdere.
I den forbindelse udtalte Andreas Nordseth, direktør i Søfartsstyrelsen:
- Det glæder mig, at der nu er en lejeaftale, så det ligger fast, hvor vi skal bo. Vi arbejder for sikkerhed og vækst i Det Blå Danmark, og det ser jeg frem til, at vi skal fortsætte med i Korsør.
AnnonceJeg ser frem til godt samarbejde med både kommune, by og havn og alle vores øvrige samarbejdspartnere.
Læs også:Dyr ombygning kostede Søfartsstyrelsen nyt hovedkontorSøfartsstyrelsen skal som led i regeringens udflytningsplan af statslige arbejdspladser i alt udflytte 191 arbejdspladser fra Valby til Korsør. Udflytningsprocessen skulle efter planen være gennemført ved udgangen af 2017 ifølge oplysninger fra Erhvervministeriet.
AnnonceI første omgang flyttede omkring et halvt hundrede af Søfartsstyrelsens medarbejdere i november sidste år ind i en midlertidig ejendom, som styrelsen har lejet i Korsør.
Læs også:
Søfartsstyrelsen slår nu dørene op i Korsør Annonce
