23948sdkhjf

Nye maskiner sikrer kort kajtid

N.C. Nielsen og NorSea Group Denmark har samarbejdet i flere år omkring den interne logistik på det travle havneområde i Esbjerg.

Forsyningsskibe anløber havneterminalen hver eneste dag. Fra relativ stilhed forvandles havnearealet nu til en veritabel myreture, hvor både kraner, mandskab. Det kørende heavy duty-materiel skal samarbejde tæt for at opretholde en høj effektivitet.

Hos NorSea Group Denmark er sikkerheden vægtet meget højt. Faktisk har virksomheden ikke haft en eneste arbejdsulykke gennem fem år, og trods stor intensitet på havnen med mobile kraner, travle terminaltraktorer, store gaffeltrucks, ventende lastbiler og havnearbejdere på kajkanten er det lykkedes at opretholde et højt sikkerhedsniveau i årevis.

- Vi kunne aldrig drømme om at gå på kompromis med sikkerheden, lyder det fra , fortæller Allan Mørup, der er Head of Base Operations & Projects hos NorSea Group Denmark.

- Det er alfa og omega her på forsyningsbasen. Vi stiller meget store krav til både vores mandskab og vores materiel. Det skal være sikret på alle tænkelige måder. Vi har nøje indarbejdede procedurer for sikkerheden. Vores egne og erfarne truckførere holder os strengt til sikkerhedsreglerne.

Hurtig service på havnen
På samme vis skal det kørende "heavy duty" materiel leve op til de strenge sikkerhedskrav.

Derfor var det oplagt for NorSea Group Denmark at vælge de to Konecranes SMV 16-1200 C og en Terberg terminaltraktor til de mange udfordrende transporter på havnearealet.

- Maskinerne skal ikke bare være sikre. De skal også kunne holde til de mange tonstunge løft og være fuldt funktionsdygtige året rundt og i al slags vejr, siger produktchef Bo Nørgaard fra N.C. Nielsen, der importerer og forhandler kørende materiel fra både SMV Konecranes og Terberg.

Slider på maskinerne
- Vi slider rigtigt meget på udstyret og opererer med en maksimal 5-års grænse for maskinerne, fortæller Allan Mørdrup fra NorSea.

- Maskinerne bliver udnyttet til det yderste. Det er derfor vigtigt at vi har fået en serviceaftale med N.C. Nielsen med fast tilknyttede servicemontører, der kan reparere og vedligeholde maskinerne løbende.

- Det er helt afgørende, at denne service foregår hurtigt og effektivt mellem afgang af et skib og inden ankomst af det næste skib.

Klemgafler til Konecranes
De to leverede Konecranes er tilpasset med skræddersyede gafler og tilmed specialudviklede klemgafler, der relativt nænsomt kan gribe et bundt af borerør og fragte det fra oplagringsplads til kajkanten og det ventende forsyningsskib.

- Klemgaflerne er et godt eksempel på nyttigt ekstraudstyr til vores Konecranes trucks, siger Allan Mørdrup.

- Klemgaflerne har den fordel, at de kan monteres på ganske få minutter og afmonteres lige så hurtigt, når opgaven er løst.

- Det betyder, at vores gaffeltrucks hele tiden kan køre optimalt og bidrage til hurtig transport af meget forskelligt gods.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078