23948sdkhjf

Første investering på vej fra A.P. Møller Capital

Mærsks kapitalfond byder på zambiansk energiselskab

A.P. Møller Capital er godt på vej mod at realisere målet om at investere i Afrikas infrastruktur. Det skriver Berlingske Business. 

Mærsk-familiens kapitalfond har således afgivet et bud på det zambianske energiselskab Copperbelt Energy Corporation. Buddet, der skulle være på en halv milliard kroner, er afgivet sammen med den statsejede britiske udviklingsfond CDC. 

Bliver buddet accepteret og kapitalfondens første investering i Afrika en realitet, overtager man et selskab, der leverer 700 MW til industri og boliger. Det skal efter planen øges med 150 MW vedvarende energi. Ligeledes skal selskabets aktiviteter med fordeling af energi fra Sydafrika og andre nabolande øges. 

- Vi mener, at der er muligheder for at selskabet kan investere yderligere i vedvarende energi og derudover også udvikle Zambia til at blive et knudepunkt for eldistribution i regionen, siger administrerende direktør Kim Fejfer fra A.P. Møller Capital til Berlingske.

A.P. Møller Capital blev etableret i august sidste år som en kapitalfond under A.P. Møller Holding. Med i fonden er også PKA, Pension Danmark og Lægernes Pension. Fonden fik fra begyndelsen 3,5 mia. kroner at arbejde med. I takt med, at flere investorer kommer til, er målet syv mia. kroner. Målet var i første omgang primært investeringer i Afrika. 

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.095