23948sdkhjf

Dan Spedition åbner nyt kontor på Aarhus Havn

For at få en større del i den store travlhed på Aarhus Havn rykker Dan Spedition fra Padborg ind i Soja Huset på havnen

- Medarbejderne hos Dan Spedition A/S er vant til travlhed. I de seneste fem år har vi haft kontor i Åbyhøj, og her har medarbejderne klaret over 100.000 ekspeditioner af dokumenter vedrørende transport til lands, til vands og i luften. Vi forventer at få endnu mere travlt fra vores nye kontor på Aarhus Havn, siger Klaus Jessen, som er direktør i Dan Spedition, der har hovedkontor i Padborg.

Flytningen markerer ikke blot en øget satsning på Aarhus, men også virksomhedens fem års fødselsdag. Dan Spedition har siden starten alene håndteret tolddokumenter. En opgave, som mange virksomheder ønsker at outsource.

Erfarne medarbejdere
Aarhus-kontoret bliver bemandet med tre erfarne medarbejdere, og så er firmaet ved at ansætte en fjerde medarbejder.

Klaus Jessen indgår i teamet og deler sin tid mellem Aarhus og Padborg. Han er oprindelig uddannet speditør, har suppleret med en diplomuddannelse i strategi og ledelse. Han har mere end 20 års erfaring i logistikbranchen.

Paola Schrøder Leone er leder af afdelingen i Aarhus. Hun har mere end otte års erfaring i speditionsbranchen, heraf fem år med toldbehandling. Hun har tidligere arbejdet for dokumentafdelingen i Malpensa Airport, Telstra Australia, Alpi Air & Sea og senest for Unique Solutions.

Kollegaen Stine Kølle Hansen er uddannet speditør hos Freja Transport & Logistik, og har været i speditionsbranchen i tre år. Stine har erfaring inden for import/eksport, samt tolddokumenter. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094