Assens Havn var før årsskiftet en kommunal selvstyrehavn med egen bestyrelse. Nu er den fynske havn igen blevet helt kommunal, og dermed hører den ind under miljø-, teknik- og planudvalget i Assens Kommune.
Nu ligger der både en ejerstrategi og en visionsplan for havnen, som kommunen skal håndtere. Det skriver Fyens.
- Der bliver arbejdet på højtryk på at fremlægge noget i forhold til to konkrete politiske udvalg her på et af de kommende møder omkring helhedsplanen. Der følger vi op på det, der stod i budgetaftalen: Hvordan kan man se hele det her område, for det er ikke kun havnen, man kigger på. Så meget kan jeg i hvert fald sige. Der er man ude og kigge bredere, siger kommunaldirektør Finn G. Johansen til avisen.
Ét af aspekterne i havneplanerne er, om Assens Kommune skal satse på erhverv eller turisme og bolig på Assens Havn.